Flot bundlinje fra Freequent

Brands of Scandinavia, selskabet bag Freequent, forbedrede årets resultat.

04.05.2015

Brands of Scandinavia A/S fra Kolding, der står bag ekspresmærket Freequent, har offentliggjort sit sjette regnskab, som dækker 2014.

Niels Haahr Christensen er stifter og adm. direktør. Han erklærer sig tilfreds med resultatet, som viste et bruttoresultat, der steg fra 20,4 mio. kr. til 24,3 mio. kr., et driftsresultat, der steg fra 8,7 mio. kr. til 11,1 mio. kr., og et resultat efter skat, der steg fra 7,4 mio. kr. i 2013 til 8,8 mio. kr. i 2014.
Årets aktivitetsniveau og resultat blev højere end forventet ved aflæggelse af årsrapporten for 2013.

Egenkapitalen var ved årets udgang 27,3 mio. kr., og der var gennemsnitligt 24 medarbejdere ansat.

Læs også
Frem for Freequent
Skandinaviske mærker i fremmarch