Molo Kids har gjort en god forretning ud af børnetøjet

Fremgang på alle fronter hos Molo

Årsregnskabet for 2014 viser fremgang hos børnetøjsvirksomheden fra København.

04.05.2015

Børnetøjsvirksomheden Molo Kids A/S har offentliggjort sin årsrapport for 2014.

Regnskabet viser et bruttoresultat på 44,7 mio. kr. mod 38,2 mio. kr.  i 2013. Driftsresultatet steg fra 13,2 mio. kr. i 2013 til 14,7 mio. kr. i 2014, mens årets resultat efter skat landede på 12,0 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. året før.

I årsrapporten skriver Molo Kids, at man forventer positive takter og vækst i 2015. Ledelsen ser et fortsat vækstpotentiale, og har således valgt at investere heri. I årsrapporten nævnes det, at nogle af de store udfordringer også i de kommende år vil være den stærke dollar samt fortsat stigende produktionsomkostninger. Begge aspekter har Molo Kids forsøgt at imødekomme på forskellig vis.  

Der var gennemsnitligt 58 ansatte hos Molo, hvor Mogens Jepsen er adm. direktør. Egenkapitalen var ved årets udgang 50,4 mio. kr.

Læs også
molo satser internationalt
Børnetøj med vokseværk
Mere af Molo