Foto: Foamtex

Foamtex har vendt bøtten

Efter en tilbagegang i 2014 kom Foamtex stærkt igen i 2015 med vækst over hele linjen.

11.04.2016

Foamtex kom ud af 2015 med en bruttofortjeneste på 27,3 mio. kr. mod 25,6 mio. kr. i 2014. 
Driftsresultatet øgedes fra 881.000 til 2,5 mio. kr., mens årets resultat steg fra 625.579 kr. til 1,9 mio. kr. i 2015. Et resultat som ledelsen anser som tilfredsstillende. 

Foamtex producerer bagsidebelægning, topskæring og farvning af tæpper, og selskabet har hjemme i Bording. 

Foamtex er ejet af tæppeproducenterne danfloor A/S, Hammer Tæpper A/S og Fletco Carpets A/S i fællesskab. Selskabet er grundlagt i 1978, og beskæftiger 45 medarbejdere.