Foto: Royal Repuliq

Royal Republiq mere end fordobler bundlinjen

Selskabet bag Royal Republiq leverede markant fremgang i indtjeningen i året, der gik.

16.06.2017

Republiq ApS, som står bag sko- og accessories-brandet Royal Republiq leverede en markant fremgang i det forgangne år. Bruttofortjenesten steg til 14,04 mio. kr. mod 6,24 i 2015.

Årets resultat landede på 10,58 mio. kr., hvilket er 6,25 mio. kr. højere end året forinden, og dermed intensiverede Republiq ApS den positive udvikling, som selskabet har gennemgået de seneste fem år.

Royal Republiq er grundlagt i 2006 og har kontorer i både Danmark og Holland. Egenkapitalen udgør 25,66 mio. kr. ved årets udgang.