Der er lagt op til en varm sæson, med fokus på farver og tekstiler der luner. Farvepaletten hos Première Vision for sæsonen vinter 2012/13 indeholder titler som, wood pulp, solid amber, fired up og extra magenta.
I balance mellem farve og neutralitet, avant garde og det tidløse. I spændingsfeltet mellem de modsætninger, som også tidsånden præges af, går vi en sæson i møde, hvor kontraster synes at være et gennemgående tema. Her ses smidige, transparente materialer side om side med fluffy strik, stærkt coatede metalliske strukturer. Fronterne trækkes op mellem det bløde, som næsten kan kaldes forpjuskede tekstiler, til det skinnende, hvor coating og guld fører an. Subtil slitage viser en ydmyg elegance, og der er vaskede tekstiler, men de er diskret vaskede, og falmet er næsten udtrykket i de mange tone i tone mønstre.
De uldne materialer er især i centrum denne sæson, filt, flannel, kogt uld og i det hele taget materialer med blød og håret overflade synes at tegne den kommende sæson. Tendenserne peger på at alt, også de broderede og mere raffinerede varer som blonder, kommer til at optræde i en blød varm og lidt mohair-agtig stil.
Der er dømt ”cosy” stemning hele vejen rundt. I sports segmentet har det bløde udtryk afsæt i fleece og fløjl. I det mere business-orienterede segment ser sæsonen også ret blød ud. Feks. i form af Prince of Wales med mohair på bagsiden, double weaves som viser to farver, eller to materialer af modstridende udtryk, delikat silke med techno coating. Endda når det gælder skjortematerialer, kommer vi til at se de blødere varianter, eksempelvis flannel. Også guld, metal og i det hele taget alt der skinner, spiller en vigtig rolle for udtrykket denne sæson.
Première Visions farvekort for Autum Winter 2012/13 kan ses i vores Trendstudio både i Herning og København.
Se tendenser fra Première Vision her.
Se inspiration fra nogle af de nye print- og tekstildesignere her:
Emma Shipley
Rhiannon Williams
David Bradley
Allison Pilling
phnx