Digitalt Produktpas: hvor starter man egentlig?

Få overblik over de valg, din virksomhed skal tage stilling til, før I går i gang med et digitalt produktpas. På webinaret kobler vi lovgivning og standarder med praktiske erfaringer fra tekstilbrandet Aiayu.

091026 Digitalt Produktpas hvor starter man egentlig
Fra
9. October 2026 - 09:00
Til
9. October 2026 - 10:00
Sted
Online
Tilmelding
Nederst på siden

Det digitale produktpas (DPP) rykker tættere på, men for mange mode- og tekstilvirksomheder er det stadig uklart, hvor arbejdet konkret skal begynde. Hvad skal du have styr på, før du vælger en løsning? Og hvilke beslutninger har betydning for, hvordan produktpasset kan fungere i din virksomhed.

På dette webinar samler DM&T tre perspektiver på arbejdet med DPP: lovgivning, standarder og praktisk implementering. Du får indblik i de overvejelser, der ligger før selve implementeringen, fra identifikation og kodning af produkter til strukturering af data, og hvor detaljerede oplysningerne skal være.

Valgene har betydning for, hvordan en løsning kan understøtte lovkrav, spille sammen med virksomhedens øvrige systemer og skabe et godt grundlag for fremtidssikring af jeres digitale produktpas.

Fra lovgivning og standarder til en konkret løsning

På webinaret møder du:

  • Michelle van Velthoven Utzon-Frank, DM&T , der giver en kort status på DPP-lovgivningen og den forventede tidslinje.

  • Morten Buch, GS1 Danmark , der gennemgår centrale overvejelser om standarder, herunder hvordan GS1-standarder er indarbejdet i de EU-harmoniserede standarder for digitalt produktpas.

  • Karoline Borum Svarrer, Nordic DPP , der deler erfaringer fra arbejdet med at etablere et digitalt produktpas i samarbejde med tekstilbrandet Aiayu. Med afsæt i casen får du indblik i konkrete læringer og i, hvordan din virksomhed kan komme godt i gang.

Det får du med

  • En kort overblik over DPP-lovgivningen og den forventede tidslinje.

  • Forståelse for standardernes rolle og de centrale valg omkring identifikation, kodning og data.

  • Indblik i, hvilke beslutninger der bør træffes, inden virksomheden går i gang med en konkret DPP-løsning.

  • Praktiske læringer fra arbejdet med Aiayus digitale produktpas.

  • Et bedre grundlag for at tage de næste DPP-skridt internt og i dialogen med leverandører og løsningspartnere.

Hvem er webinaret for?

Webinaret er for dig, der ved, at din virksomhed skal forholde sig til DPP, men mangler overblik over, hvad I konkret skal have styr på, før I går i gang.

Pris og tilmelding

Deltagelse er gratis og kun for medlemmer af DM&T.

Tilmeld dig her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Jakob Simmelkjær 2025
Jakob Simmelkjær

Digital rådgiver

52141910

js@dmogt.dk

jakob-simmelkjær-a3491421