Få styr på den franske Eco-Score i praksis
Den franske Eco-Score for tekstiler er nu trådt i kraft, og mange virksomheder skal i gang med at forstå, hvad den foreløbige frivillige ordning betyder i praksis. Derfor inviterer DM&T, i samarbejde med Transition, til webinar, som giver en praktisk introduktion til både Eco-Score og det bagvedliggende beregningsværktøj Ecobalyse.

- Fra
- 10. December 2025 - 09:00
- Til
- 10. December 2025 - 10:00
- Sted
- Online
- Tilmelding
- Nederst på siden
Hvad kan du forvente af webinaret?
Webinaret giver dig indblik i, hvordan beregningsværktøjet fungerer i praksis, hvilke data du skal bruge, og hvordan du kan påvirke din score gennem dine valg og informationer. Formålet er at forstå logikken bag scoren og sammenhæng til PEFCR.
Der lægges desuden vægt på dialog og erfaringsudveksling, så deltagerne kan få inspiration til, hvordan man bedst forbereder sig, og hvordan man undgår typiske udfordringer og faldgruber i arbejdet med dataindsamling.
For jer, der sælger på det franske marked
Webinaret henvender sig til virksomheder, der sælger tekstilprodukter på det franske marked, og som ønsker at være forberedt på de nye krav og forstå, hvordan Eco-Score kan håndteres i praksis.
Du kan læse mere om den franske Eco-Score, og vurdere hvorvidt din virksomhed er omfattet, i DM&T's vejledning.
Pris og tilmelding
Webinaret er gratis og kun for medlemmer.


