Forced Labour Regulation – fra krav til praksis
Vær med når vi zoomer ind på Forced Labour Regulation sammen med Amfori i praksis, og ser på hvordan deres systemer og redskaber kan bruges i arbejdet med tvangsarbejde.
- Fra
- 7. December 2026 - 15:00
- Til
- 7. December 2026 - 16:00
- Sted
- Online
- Tilmelding
- Nederst på siden
EU’s Forced Labour Regulation (FLR) forbyder produkter, der helt eller delvist er fremstillet ved tvangsarbejde, på EU-markedet. Reglerne finder anvendelse fra 14. december 2027, og omfatter virksomheder af alle størrelser. For mode- og tekstilvirksomheder kan arbejdet være særligt komplekst. Værdikæderne er ofte lange og globale, og risikoen for tvangsarbejde kan ligge langt fra virksomhedens direkte leverandører, ikke mindst i råvareproduktionen. Samtidig kan det være vanskeligt at få adgang til pålidelige oplysninger og dokumentation længere ned i værdikæden.
På dette arrangement ser vi nærmere på, hvad FLR betyder i praksis, og hvordan virksomheder i branchen kan forberede sig. Vi sætter fokus på risikokortlægning, leverandørdialog, dokumentation og de redskaber, der kan understøtte arbejdet med at identificere og håndtere risikoen for tvangsarbejde.
Efter en kort indflyvning til forordningen og forbuddet, vil Amfori præsentere, hvordan deres systemer og redskaber kan anvendes i arbejdet med tvangsarbejde, herunder hvordan virksomheder kan bruge eksisterende data, risikovurderinger og leverandørinformation som en del af deres due diligence.
På webinaret får du
-
Overblik over de vigtigste krav i Forced Labour Regulation
-
Indsigt i, hvor risici for tvangsarbejde typisk kan opstå i mode- og tekstilbranchens værdikæder
-
Viden om, hvordan du kan arbejde risikobaseret med leverandører og dokumentation
-
Indblik i, hvordan Amforis redskaber kan understøtte arbejdet i praksis
-
Konkrete anbefalinger til, hvordan din virksomhed med fordel kan begynde at arbejde med det allerede nu
Hvem er webinaret for ?
Arrangementet henvender sig til medarbejdere, der arbejder med ESG, bæredygtighed, compliance, sourcing, indkøb og leverandørstyring i mode-, tekstil- og livsstilsbranchen.
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage, og kun for DM&T-medlemmer.