Fra moodboard til kampagnevisualisering med AI Revolution og Claibe

Få indblik i, hvordan AI kan bruges til at udvikle en visuel idé til et sammenhængende kampagneunivers.

091126 Fra moodboard til kampagnevisualisering med AI Revolution og Claibe
Fra
9. November 2026 - 10:00
Til
9. November 2026 - 11:00
Sted
Online
Tilmelding
Nederst på siden

Hvordan kan en visuel idé udvikles til et sammenhængende kampagneunivers?

På webinaret præsenterer AI Revolution og Claibe deres tilgang til, hvordan AI kan indgå i arbejdet med art direction, styling, modelvalg, miljøer, lookbooks og visuel storytelling. Fokus er på at undersøge og udvikle flere relevante visuelle retninger, samtidig med at produktets og brandets identitet bevares.

Webinaret afholdes af Morten Rockford Ravn, grundlægger af AI Revolution og medstifter af Claibe, en dansk platform for professionel visuel AI. Morten arbejder i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, kreativ praksis og forretningsudvikling.

Han arbejder med at omsætte mulighederne med AI til anvendelige arbejdsmetoder for kreative fagpersoner og virksomheder med fokus på visuel kvalitet, faglig kontrol og ansvarlig brug af AI.

Hvem er webinaret for?

Webinaret er for dig, der arbejder med visuel kommunikation, marketing, brand eller e-commerce og ønsker inspiration til arbejdet med kampagner og visuelt indhold.

En del af et nyt kompetenceforløb

Webinaret er en del af et nyt kompetenceforløb, som DM&T udbyder i samarbejde med AI Revolution og Claibe.

I de efterfølgende webinarer og fysiske kurser sættes der blandt andet fokus på produktbilleder, e-commerce-materiale, brandkontrol og ansvarlig brug af AI.

Pris og tilmelding

Det er gratis at deltage og kun for DM&T medlemmer.

Tilmeld dig her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

As Øland foto
As Øland

Kreativ chef

97117291

aso@dmogt.dk

as-øland-356a7541/da