Introduktion til PPWR – hvad betyder EU’s nye emballageforordning for jeres virksomhed?
EU's emballageforordning PPWR er på vej – og den får betydning for alle virksomheder, der benytter sig af emballage. Vær med år Ohana Public Affairs gennemgår EU’s nye emballageforordning og få et overblik over EU’s nye emballageforordning og de vigtigste krav.
- Fra
- 3. March 2026 - 09:00
- Til
- 3. March 2026 - 10:00
- Sted
- Online
- Tilmelding
- Nederst på siden
EU’s nye forordning om emballage og emballageaffald (Packaging and Packaging Waste Regulation – PPWR) ændrer grundlæggende rammerne for, hvordan virksomheder må designe, anvende og dokumentere emballage. Forordningen trådte i kraft i januar 2025, og de første krav får direkte betydning for virksomheder allerede fra august 2026.
PPWR stiller en lang række nye og skærpede krav til bl.a. emballagens design, materialevalg, genanvendelighed, genbrug, mærkning, dokumentation og producentansvar. Samtidig harmoniseres reglerne på EU-niveau, hvilket reducerer nationale særkrav – men også stiller større krav til virksomhedens interne overblik og compliance.
På dette arrangement giver Ohana Public Affairs en introduktion til PPWR med fokus på, hvad forordningen betyder i praksis for mode- og tekstilvirksomheder. Vi gennemgår de centrale begreber, roller og forpligtelser i værdikæden og giver et overblik over, hvilke krav der gælder hvornår – og hvor virksomhederne med fordel kan begynde deres forberedelser allerede nu.
Arrangementet henvender sig til virksomheder, der arbejder med emballage i forbindelse med produkter, logistik eller e-handel, og som har behov for et klart og operationelt overblik over PPWR.
Du får bl.a. indsigt i:
-
Hvad PPWR er, og hvordan forordningen adskiller sig fra den nuværende emballagelovgivning
-
Hvilke virksomheder og emballagetyper der er omfattet
-
Centrale krav til emballage, dokumentation, mærkning og producentansvar
-
Tidslinjer: hvornår træder de vigtigste krav i kraft
-
Hvor virksomheder typisk skal sætte ind først
Arrangementet er gratis og kun for DM&T medlemmer:
NB. Arrangementet foregår på engelsk.