Både i Danmark og i EU er der stort fokus på ’greenwashing’ og korrekt markedsføring af produkter, når det kommer til bæredygtighed. I Danmark lancerede Forbrugerombudsmanden en kvikguide i slutningen af 2021 og arbejder lige nu på en opdatering af vejledningen fra 2011. I marts 2022 præsenterede EU deres forslag via ’Empowering Consumers’-initiativet til, hvordan reglerne fremadrettet skal være.
Men hvad er reglerne mere præcist? Hvornår er produkter ”grønne”, ”bæredygtige”, ”etiske” eller ”klimavenlige”? Hvilke regler findes der for kommunikation om ”bæredygtighed”? Og hvilken dokumentation skal man sikre sig for at bakke sine budskaber op?
Den 20. januar kan du få svar på dine spørgsmål om bæredygtighed og markedsføring. Vi starter webinaret med en kort gennemgang af de regulatoriske rammer for markedsføring, inklusive forbrugerombudsmandens vejledning. Derefter vil vi fokusere på de konkrete spørgsmål, du og dine branchekollegaer har.
Arrangementet er kun for medlemmer af DM&T.
Du kan allerede nu sende dine spørgsmål til CSR- og bæredygtighedschef Marie Busck, mb@dmogt.dk, men der bliver også rig lejlighed til at stille spørgsmål på dagen.