Løngennemsigtighed 2027 – fra nye regler til praktisk handling
De nye regler om løngennemsigtighed forventes at træde i kraft den 1. marts 2027 og vil medføre nye forpligtelser for danske virksomheder – uanset størrelse. Få overblik over de kommende krav, og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan forberede sig i praksis.
- Fra
- 3. December 2026 - 09:30
- Til
- 3. December 2026 - 10:30
- Sted
- online
- Tilmelding
- Nederst på siden
Virksomhederne skal blandt andet kunne dokumentere, at lønfastsættelsen sker på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier. Samtidig får medarbejderne nye rettigheder til indsigt i lønforhold, og der indføres nye krav til lønoplysninger ved rekruttering.
På dette webinar gennemgår DM&T de vigtigste regler og giver dig indblik i, hvordan din virksomhed kan forberede sig på de nye krav.
Vi kommer blandt andet ind på:
-
Hvad indebærer de nye regler, og hvem er omfattet?
-
Hvordan skal medarbejdere kategoriseres efter arbejde af samme værdi?
-
Hvilke krav stilles til lønfastsættelse, lønudvikling og lønpolitik?
-
Hvilke lønoplysninger har medarbejderne ret til?
-
Hvordan kan virksomheden allerede nu forberede sig på de nye regler?
Praktiske værktøjer fra DM&T
Du får også en introduktion til tre konkrete værktøjer, som DM&T har udarbejdet for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at forberede sig på de nye krav:
-
Skabelon til kategorisering af stillinger og fastsættelse af lønkriterier.
-
Skabelon til oplysning om lønforhold til medarbejdere.
-
Skabelon til virksomhedens lønpolitik.
Webinaret henvender sig til virksomhedsledere, HR-ansvarlige og andre, der arbejder med løn- og personaleforhold.