Mød Alma: Din nye AI-designkollega

En AI-designassistent bygget på brandets egne data, processer og visuelle identitet. Følg det fiktive brand Asta & Vera og få indblik i, hvordan AI kan understøtte det daglige designflow fra brief til færdig designretning.

190826 Mød Alma Din nye AI-designkollega
Fra
19. August 2026 - 10:00
Til
19. August 2026 - 11:15
Sted
Online
Tilmelding
Nederst på siden

Alma er en digital assistent, der er bygget på brandets eget materiale. Først lærer hun kollektionsflow, stylebudgetter, årshjul, visuel identitet fra lookbooks og brandets tegnestil. På det fundament kan hun skrive brandtro prompts, udarbejde udkast til leverandørmails på engelsk i virksomhedens tone og hjælpe med analyse af salgstal og sælgerfeedback, når man har data til det.

Alma er som en nyuddannet kollega: Hun kan meget, men hun kender ikke jeres brand, før I lærer hende det. Det er netop pointen. Det er jeres viden, processer og identitet, der danner fundamentet for værdien af en AI-assistent.

Hvad får du med?

Et indblik i designflowet og i, hvordan de forskellige AI-løsninger spiller sammen. AI-designassistenten binder flowet sammen og er strømforsyningen til hele dit kreative AI-flow.

  • Forståelse for, hvordan en AI-designassistent kan fungere som bindeled i det kreative AI-flow

  • En klar forståelse af, hvad en AI-designassistent er – og ikke er

  • Indblik i et konkret designflow fra brief til færdig designretning

  • Forståelse for, hvorfor kvaliteten af assistentens output afhænger af det fundament, I giver den

  • Inspiration til, hvor i jeres egen designproces en AI-assistent kan skabe værdi

  • Et realistisk billede af samspillet mellem designer og AI i en travl hverdag

Løsninger: ChatGPT, Midjourney og Look AI.

Hvem er det relevant for?

Webinaret er relevant for dig, der:

  • På en eller anden måde har berøring med designflowet

  • Har prøvet AI-værktøjer, men oplever, at output ofte bliver generisk og kræver omfattende redigering

  • Er nysgerrig på, hvordan en AI-designassistent kan understøtte dit arbejde – uanset dit nuværende erfaringsniveau

Underviser

Lone Høfdinghoff Kristensen er rådgiver og facilitator med speciale i at implementere kunstig intelligens i mode- og designprocesser. Gennem sin praksis Retænk hjælper hun virksomheder med at omsætte AI til konkrete arbejdsgange, der skaber reel værdi i den daglige drift.

Pris og tilmelding

Webinaret er gratis og kun for medlemmer.

Tilmeld dig her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Jakob Simmelkjær 2025
Jakob Simmelkjær

Digital rådgiver

52141910

js@dmogt.dk

jakob-simmelkjær-a3491421