PPWR i praksis: Sådan forbereder I jer frem mod august 2026
EU’s nye forordning om emballage og emballageaffald – Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) – ændrer grundlæggende rammerne for, hvordan virksomheder må designe, anvende og dokumentere emballage. Forordningen trådte i kraft i januar 2025, og de første krav får direkte betydning for virksomheder allerede fra august 2026.
- Fra
- 17. March 2026 - 09:00
- Til
- 17. March 2026 - 10:00
- Sted
- Online
- Tilmelding
- Nederst på siden
PPWR stiller en lang række nye og skærpede krav til bl.a. emballagens design, materialevalg, genanvendelighed, genbrug, mærkning, dokumentation og producentansvar. Samtidig harmoniseres reglerne på EU-niveau, hvilket reducerer nationale særkrav – men også stiller større krav til virksomhedens interne overblik og compliance.
På dette arrangement giver kollektivordningen European Resycling Platform (ERP) en praksisnær introduktion til PPWR. Webinaret giver et overblik over, hvordan PPWR påvirker de processer, virksomheder allerede kender fra EPR‑ordningen, og hvor kravene enten skærpes, ændres eller suppleres. ERP tager udgangspunkt i de mest almindelige udfordringer, de møder i dialogen med virksomhederne, og kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan man bedst forbereder sig.
Der afsættes ekstra god tid til spørgsmål, så deltagerne kan få svar på egne cases og praktiske overvejelser.
Webinaret henvender sig til virksomheder, der arbejder praktisk med emballage i forbindelse med produkter, logistik eller e‑handel, og som ønsker en mere hands‑on gennemgang af PPWR.
Du får bl.a. indsigt i:
-
Forventet udvikling i danske krav frem mod PPWR
-
Mulige ændringer i dataindberetning og nye dokumentationskrav
-
Praktiske fokuspunkter for forberedelse; hvad det giver mening at starte på nu.
Det supplerer Ohana‑webinaret, der afholdes den 3. marts , ved at gå fra det lovgivningsmæssige overblik til den konkrete implementering og afklaring af praktiske spørgsmål.
Arrangementet er gratis og kun for DM&T medlemmer.