Strik, Teknologi og Cirkularitet

Bliv opdateret på de nyeste teknologiske bæredygtige designmuligheder inden for fladstrik. Kurset afholdes af VIA og tager udgangspunkt i den grundlæggende teori om strikteknik, hvor I dykker ned i de nyeste fladstrikkemaskiner, softwareløsninger og digitale workflow-værktøjer. Du får som deltager mulighed for selv at strikke prøver på en af de nyere teknologier inden for fladstrik og dermed opleve potentialet i praksis.

VIA Strik, Teknologi og Cirkularitet 04nov25 1300x866px
Fra
4. November 2025 - 09:30
Til
4. November 2025 - 16:30
Sted
VIA Campus Herning
Tilmelding
Tilmeld dig her
Information om kurset

Dagen er opbygget som en intensiv workshop med korte oplæg, live-demonstrationer og praksisnære øvelser. Undervejs skabes der rum for dialog og erfaringsudveksling om de udfordringer, der kan opstå, når man producerer og kommunikerer med strikteknikere langt fra Danmark.

Du præsenteres samtidig for, hvordan VIA bidrager til forskning i genanvendelse af tekstilaffald med fokus på cirkularitet og bæredygtige løsninger, og du går hjem med konkrete idéer og inspiration til, hvordan du kan implementere ny teknologi, digitalisering & cirkularitet i din egen praksis.

Kurset undervises af Lena Kramer Pedersen, Lektor i Tekstildesign & Master i Design fra VIA University College – en erfaren underviser med stor viden inden for strikteknologi, designprocesser og bæredygtig produktudvikling. Lena kombinerer praksisnær undervisning med indblik i nyeste forskning og teknologisk udvikling på området.

Program og indhold

Med afsæt i grundlæggende teori om strikteknik dykker vi ned i:

  • De nyeste teknologier inden for fladstrik

  • Digitale workflow-værktøjer og softwareløsninger

  • Praktisk arbejde med strikprøver på moderne maskiner

  • Aktuel forskning i cirkularitet og genanvendelse af tekstilaffald

  • Udfordringer og kommunikation i global strikproduktion

Målgruppe

Kurset er målrettet designere, produktudviklere, indkøbere og andre, der arbejder med strikprodukter og ønsker indsigt i teknologi, bæredygtighed og fremtidens strikkemetoder.

Tilmelding

Du kan læse mere og tilmelde dig på VIA's hjemmeside her. Frist den 21. oktober 2025.