Kravene fra omverdenen til tøjproducenterne har vel næppe nogensinde været højere.
Branchen er under lup, og der er konstant nye krav at forholde sig til og agere på. Brands gode intentioner og hårde arbejde med bæredygtighed har brug for at blive sat i system, så de i fremtiden kan arbejde mere effektivt med bæredygtighed samt sikre, at de ikke falder i forbrugerombudsmandens søgelys for greenwashing.
Som trim og care label-leverandør til blandt andre modebranchen har A-TEX, part of Trimco Group, set udfordringerne i branchen over tid, og derfor har de nu lanceret Product DNA, som kan hjælpe brands med et systematiseret overblik og bedre arbejdsgange i deres arbejde med bæredygtighed.
Product DNA-konceptet er et tredelt system, fortæller Kim Vestergaard, der er Key Account Manager hos A-TEX:
- Det indeholder et certificate manager modul, hvor brands indsamler sociale og miljømæssige certifikater fra hele forsynskæden, et track & trace modul, hvor brands kan skræddersy, hvilke parametre de ønsker at måle deres bæredygtige indsats ud fra, og sidst, men ikke mindst, en on-product kommunikationsløsning i kommunikationen til slutforbrugeren ved hjælp af QR-koder.
- Brands oplever i dag stigende forbrugerkrav til deres sociale og miljømæssige aftryk i forsyningskæden. I sidste ende er det forbrugerne, man skal være transparente overfor. Via en QR-kode på enten care label eller hangtag kan man som brand vise sin data på forskellige måder, og med vores system bliver det nemmere at have styr på de mange dele i ens produktion, som tilsammen udgør ens data. Målet er, at vi med Product DNA hjælper kunderne til at have så godt styr på deres data, at de tør kommunikere produktionsdata til slutforbrugerne, siger Kim Vestergaard.
Hvis man som brand ønsker at markedsføre sine bæredygtige initiativer, så er det et klart krav, at man kan dokumentere både sociale- og miljømæssige indsatser.
Desuden er strukturerede arbejdsgange nødvendige for at leve op til gældende lovgivninger som for eksempel Åpenhetsloven i Norge, en lovgivning om supply chains gennemsigtighed, EU’s nye bæredygtighedsstrategi og Tysklands Lieferkettensorgfaltspflichtengesetz.
Product DNA hjælper brands med at overholde disse lovgivninger ved at sikre, at de rigtige certificeringer er gældende og ajour igennem hele deres supply chain.
- Nogen arbejder meget med for eksempel Higg Index, og så er systemet selvfølgelig sat op til at overholde deres krav og standarder indenfor social compliance. Det er brandet selv, der afgør, hvilke værdier de ønsker at tracke og i hvilken grad, hvilket betyder, at systemet sættes op helt specifikt til hvert brand og deres supply chain.
Hele arbejdet med certifikater gøres også markant lettere med Product DNA, mener de hos A-TEX.
- Ofte er det en manuel proces, hvor en eller flere medarbejdere skal sørge for at holde sig opdateret på de forskellige certifikaters gyldighed. Hvis man ovenikøbet har mange brands, så er der ofte mange personer ansat til at varetage det arbejde. Med Product DNA holder systemet styr på dine data, og når det først det er sat op, er der minimal vedligeholdelse, hvilket gør det meget fleksibelt at arbejde med, mener Kim Vestergaard.
Standardløsning eller skræddersyet?
Brands har individuelle behov og ønsker til, hvilke parametre de ønsker at måle deres bæredygtige indsatser på.
Nogle har brug for at rapportere på Co2-udledning og vægt-krav, for eksempel til sko, andre vil gerne måle deres vandforbrug i forhold til tøjproduktionen. Gennem Product DNA kan brandet skræddersy de ønskede parametre, hvorfor data kan indsamles gennem de tilgængelige certificeringer og desuden bruges som udgangspunkt i rapporteringsanalyser til både interne og eksterne formål.
Men så kræver det vel også, at man selv, som kunde, har styr på, hvilken data man fodrer systemet med?
- Det hele er bygget op omkring kendte organisationer og standarder, som i forvejen er de mest brugte i branchen. På den måde skal ens data selvfølgelig leve op til de krav. Sælger man som brand for eksempel til Zalando, så stiller de et krav til, at ens supply chain er Higg index-auditeret. Brands kan derfor ikke blot producere hos tøjproducenter, der mangler denne certificering, siger Kim Vestergaard og fortsætter:
- Med andre ord kan der ikke komme skidt data ind i systemet. Firmaets navn og stempel skal kunne sammenholdes med vores data og stemme overens, hvilket er garantien for sikkerhed. Det betyder selvfølgelig også, at det er vores håb, at det bliver en standard i sig selv at arbejde med os. Over de senere år er ”sustainability” blevet det nye sort - eller grøn, om man vil - og vi forventer, at vores Product DNA-løsning kan hjælpe branchen godt på vej på i denne udvikling.
Og netop fordi alt er faktabaseret, så kan det også bruges i markedsføringsøjemed, hvilket ellers er en øvelse udi balance for mange i øjeblikket.
- Product DNA har indtil videre været testet af mange brands, både danske og internationale, som for eksempel DK Company og Asics, som er vendt tilbage med meget positiv feedback. A-TEX’s mål er at hjælpe brands i deres arbejde med bæredygtighed og gøre kommunikationen mellem brand og slutbruger gennemsigtig og transparent med up-to-date information. Grundet de nye lovgivninger er virksomheders supply chain-gennemsigtighed og compliance ikke længere blot ”nice-to-have”, men nærmere et krav. A-TEX tager det et skridt videre og understøtter brands i netop dette arbejde, siger Kim Vestergaard.
Som carelabel- og hangtag-leverandør til mange virksomheder i mode- og tekstilbranchen er det relativt nyt for A-TEX at arbejde med software-siden af certificeringer og dokumentation, men det er en naturlig tilføjelse til deres allerede omfattende portefølje.
- Som en allerede integreret del af værdikæden har det været et naturligt tiltag for os i Trimco Group at tilføje it-løsninger til vores produktportefølje. At kunne understøtte brands i eksempelvis deres ESG-målsætninger ud fra et faktabaseret grundlag er et behov, vi er stolte at kunne hjælpe branchen med at dække, siger A-TEX-CEO, Benny Nyborg.
Du kan se A-TEX's egen video om Product DNA herunder: