Menu

BREXIT - Nye momsregler for webshops

Når 2020 går på hæld, forlader Storbritannien endegyldigt EU. Det får også konsekvenser for virksomheder med B2C-salg til britiske forbrugere, når varen er i DK. DM&T’s samarbejdspartner TimeVat har udarbejdet en guide, så du får styr på reglerne.

Foto: Rocco Dipoppa on Unsplash
Foto: Rocco Dipoppa on Unsplash

17. december 2020

Artiklen er udarbejdet af DM&T’s samarbejdspartner TIMEVAT.

 

UK forlader endegyldigt EU den 31. december 2020.

Overgangsperioden fra 31. januar til 31. december 2020 har været brugt til at forhandle en handelsaftale mellem EU og UK på plads. Afsluttes forhandlingerne uden en aftale vil UK fremover anvende WTO toldregler og toldsatser – jf UK Global Tariff.  

Fra 01.01.21 vil den britiske grænse bliver en ekstern EU-grænse, hvor alle varer fremover skal fortoldes, og der skal beregnes told og moms. Der vil samtidigt skulle påregnes ekstraomkostninger til udarbejdelse af fortoldningsdokumenter, da alle varer til UK vil blive behandlet som eksport til 3. land.

Udfordringerne ved Brexit vil medføre ændrede leveringsbetingelser og den britiske kunde vil have hovedpinen med import og udfordringen ved returvarer. Direkte leveringer fra 3. part bliver dyrt og besværligt. Det betyder stop for trekanthandel.

For webshops med handel til britiske forbrugere indføres nye momsregler fra 01.01.21, idet momsforpligtelsen flyttes fra tidspunkt for import til tidspunkt for salg (point of sale) for alle sendinger med en værdi på under £ 135.

Helt konkret betyder det, at har du websalg af varer med en værdi på under £ 135 til britiske forbrugere, bliver det lovpligtigt for danske webshops at:

  • Momsregistre sig i UK
  • Fakturere britisk moms på på salgstidspunktet (normalsats 20%)
  • Sikre import af varer ved britisk grænse og levere DDP
  • Derudover bortfalder minimumsgrænsen på £ 15 helt og derfor vil alle varer skulle indfortoldes ved ankomst til britisk grænse.
  • Sendingsværdier under £ 135 vil være toldfri og grænseværdien på £ 135 udgøres alene af varens værdi (intrinsic value).

Der gælder også nye momsregler for selskaber, som anvender digitale platforme, såsom Amazon, Zalando mv. Konsekvenserne af dette kan man læse mere om her

BREXIT - Tjekliste

1. Sørg for UK VAT registrering samt eksport- og importørregistrering  (UK EORI nr.)

2. Er der behov for Toldkredit (duty deferment account) og hvad med sikkerhedsstillelse?

3. Er jeres ERP-system opdateret med stamdata, tax codes mv.

4. Sikre at IT setup understøtter den måde, hvorpå man angiver moms i UK

VAT invoice
Arkivering af UK data / compliance
Gennemgå dine leveringsbetingelser, så du kan overholde leveringstiderne
Særlige godkendelser / certificeringer?
Oprindelseslandscertifikater

5. Skal I håndtere returvarer så kræver det UK eksportørregistrering og EORI nr.

Har du behov for rådgivning og assistance med dine momsudfordringer efter UK Brexit, så er du meget velkommen til at kontakte TIMEVAT, som er specialister på udenlandsk moms og som har et tæt samarbejde med DM&T. TIMEVAT kan kontaktes på info@timevat.com eller telefon +45 7021 3000.

"