Menu

By Malene Birger håndplukker svensk profil

Modebrandet By Malene Birger henter ny Global Marketing & Visual Director med solid brancheerfaring hos svenske Hope.

Ellen Dixdotter er ny Global Marketing & Visual Director hos det danske modebrand by Malene Birger. Foto: PR
Ellen Dixdotter er ny Global Marketing & Visual Director hos det danske modebrand by Malene Birger. Foto: PR

03. oktober 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

By Malene Birger har været på den anden side af Øresund for at finde brandets nye Global Marketing & Visual Director. Det bliver Ellen Dixdotter som kommer fra en stilling som Brand Director hos det svenske modebrand Hope. Det skriver fagmediet Habit.

Ellen Dixdotter tiltrådte i 2017 stillingen som marketingchef hos Hope og tidligere på året byttede hun den titel ud med en ny som Brand Director.

”Jeg har haft to fantastiske år hos Hope. Sveriges mest progressive og mest interessante modevirksomhed lige nu. Jeg ser frem til København og til at være med på by Malene Birgers rejse fremad i rollen som Global Marketing & Visual Director,” siger Ellen Dixdotter til Habit.

Ellen Dixdotter har tidligere været marketingchef i Filippa K, ligesom hun også har været PR-konsulent hos Patriksson Communication. 

"