Menu

CIFF Showrooms byder på nyt trend-initiativ til indkøbere

I CIFF Showrooms vil man i løbet af den kommende uge kunne opleve et nyt trendområde, hvor tre nøgletendenser for sæsonen AW 20/21 bliver udfoldet til gavn for de besøgende indkøbere.

22. januar 2020

Et nyt initiativ ser dagens lys på den kommende udgave af CIFF. Indkøberne får mulighed for at kigge i den trendmæssige krystalkugle i et nyt trendområde i CIFF Showrooms. Det er NU buyer’s magazine, der står bag initiativet, som DM&T også har bidraget til. I trendområdet præsenteres tre tendenser for sæsonen AW 20/21: Space Sport, Earth Activist og Modern Heritage. Det er trendbureauet SPOTT, der har udviklet tendenserne, som bringes til live ved CIFF Showrooms’ reception på 1. sal med produkter fra udstillerne i CIFF Showrooms.

Kreativ chef i Dansk Mode & Textil, As Øland, er glad for i fællesskab med SPOTT og NU at kunne bidrage med et nyt tiltag på CIFF:

- Det er altid godt, når trends og tendenser bliver visualiseret for indkøberne. Vi har i samarbejde med en stylist og CIFF designet et trendområde for at indkøberne skal kunne afkode næste sæsons tendenser tydeligt, men også få inspiration til gå nye veje i deres indkøb. På området får udstillerne mulighed for at vise deres kollektioner på en ny og inspirerende måde, fortæller hun.

Læserne af NU kan allerede nu dykke ned i de tre tendenser i en seneste udgave af magasinet, som du kan læse her (men/women) og her (kids). Magasinet er også tilgængeligt i CIFF Showrooms.

Kl. 10 på alle CIFF’s åbningsdage vil indehaver af SPOTT Anja Bisgaard Gaede give en kort introduktion til de tre tendenser, du kan opleve i trendområdet. 

"