Menu

COMFY COPENHAGEN opruster med PR-Chef

Modevirksomheden opprioriterer kommunikations- og PR-indsatsen i både Tyskland og Skandinavien. Til at løfte opgaven har man ansat Lotte Reimar.

Lotte Reimar er ny PR-chef i modevirksomheden Comfy Copenhagen.
Lotte Reimar er ny PR-chef i modevirksomheden Comfy Copenhagen.

20. august 2019 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Modevirksomheden COMFY COPENHAGEN har ansat Lotte Reimar som PR-Chef. De sker for at styrke kommunikations- PR-indsatsen i Skandinavien og i Tyskland, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

”Vi er utrolige glade for at have fået en så stærk profil som Lotte Reimar med på COMFY holdet. Lotte har en fantastisk personlighed, med et kæmpe netværk både i Danmark og i udlandet. Hun er strategisk og ikke bange for at tage fat. Hun har masser af gode ideer som vi glæder os til at udvikle sammen. Vi er sikker på at Lotte kan få løftet COMFY COPENHAGEN til et endnu højre niveau,” siger Claus Bendixen, CEO i COMFY COPENHAGEN

Den nye PR-chef glæder sig til at give sit bidrag til at udvikle brandet yderligere: 

Jeg er utrolig glad for at være kommet med på holdet. COMFY COPENHAGEN er et spændende brand, der på kort tid har løftet sig i både Danmark og i særdeleshed i udlandet. Men også et brand med masser af potentiale hvor der er plads til nytænkning. Jeg glæder mig til at sætte mit præg på brandets fortsatte udvikling,” siger Lotte Reimar.

Lotte Reimar har tidligere været ansat som adm. direktør i Parken og har mange års erfaring indenfor PR, events, koncertafholdelse, salg og ledelse.

COMFY COPENHAGEN er grundlagt i 2015 af Frederikke Valhøj Kampmann, som også designer kollektionerne.

"