Hvordan ser arbejdsmarkedet ud efter coronapandemien? Spørgsmålet er blevet stillet hyppigt i takt med, at samfund er blevet lukket ned med omfattende hjemmearbejde til følge og siden åbnet op igen med nye syn på arbejdslivet. En væsentlig del af det at gå på arbejde, arbejdspladserne, har i det postindustrielle samfund ikke har ændret sig nævneværdigt, og ud over at medarbejderne søger mening i arbejdsopgaverne, er de nu også blevet endnu mere fokuserede på, hvordan arbejdspladsen og arbejdsdagen kan stykkes sammen på en anden. Derfor kan vi stå over for et nybrud i måden, vi sammenstykker vores arbejdsliv på.
Men der har længe været optræk til forandringer, ganske vist i mindre skala, og corona har på mange måder bare accelereret den udvikling. Antallet af freelancere har på globalt plan været stigende, arbejdslivet er blevet stadigt mere globaliseret og work from anywhere var et fænomen, som var begyndt at vinde indpas. Men med covid-19 fik verdens virksomheder pludseligt en masse nyt at forholde sig til, og det stillede store krav til både top- og mellemledere for slet ikke at tale om medarbejderne. Mange blev sendt hjem for at arbejde hjemmefra; nogle i lange perioder, andre kun ganske kortvarigt. Det ændrede hverdagen, medførte nye teknologiske hjælpemidler og gav lederne helt nye udfordringer at forholde sig til.
I store dele af verden er hjemmearbejde fortsat meget udbredt. Flere store amerikanske koncerner har endnu ikke åbnet hovedkontorerne, og Teams, Zoom og andre videotjenester er mange steder stadig den primære platform til både interne og eksterne møder. En undersøgelse fra McKinsey & Co. fortæller, at mellem 20 og 25 % af medarbejderne i den mest velstillede del af verden vil arbejde hjemme mellem tre og fem dage.
I Danmark er de fleste medarbejdere tilbage på arbejdspladsen rent fysisk, men i mange danske virksomheder er hjemmearbejde nu blevet en integreret del af arbejdsugen. Børsen spurgte tidligere i år 17 SMV’er, og her svarede ni, at de havde ændret arbejdsgangene. Mange har set fordelene i både hjemmearbejde og dagene på kontoret, men hvordan ser arbejdslivet egentlig ud anno 2021, og hvad skal vi forvente i fremtiden?
Arbejdsdagen og -pladsen er under forandring
Lad os starte på kontoret. Du kender det godt; storrumskontoret med alle sine mange glæder – og udfordringer. Eksperterne har allerede erklæret, at hybridarbejdet er kommet for at blive, og det betyder, at den gammelkendte forestilling om storrumskontoret er under pres. Række efter række af kontorstole og skriveborde virker pludselig mindre relevant, når halvdelen pludselig står tomme, og vi er begyndt at stille fundamentale spørgsmål til kontorets indretning. Medarbejdere og ledere havde tid til refleksion under store dele af coronapandemien, og det har også givet anledning til at genoverveje den traditionelle tanke om den fysiske arbejdsplads, forklarede lektor Steen Erik Navrbjerg fra Københavns Universitet tidligere på året til Mandag Morgen:
”Fordybelse var en ny følelse, som de, der arbejdede hjemme under nedlukningen, havde. Det undrede os. Når medarbejderne kan koncentrere sig bedre hjemme, selv om de har børn, der skal hjemmeskoles, kalder det på refleksion. Det må jo være fordi, vi ikke har indrettet vores arbejdspladser optimalt,” siger lektoren, som har forsket i arbejdsliv både før og under corona.
Men samtidig er danskerne nogle af dem, der er gladest for at møde fysisk på arbejde; det er en vigtig identitetsmarkør, og derfor har kontoret fortsat en rolle. Den skal bare defineres anderledes.
For at skabe balance mellem fordybelse og inspiration, er man nødt til at være meget opmærksom. Både på gruppedynamikken og den enkeltes præferencer og effektivitet, som skal tænkes ind i strategien for arbejdspladsen i ’the new normal’.
Derfor er det traditionelle storrumskontor under forvandling. Det har gennem en årrække været genstand for debat, og den er kun tiltaget, efter store dele af arbejdsmarkedet har prøvet at arbejde hjemme i en længere periode. HK Stat foretog tidligere i år en undersøgelse blandt sine medlemmer, og her svarede næsten 50 %, at de frygtede forstyrrelser og støjgener; de var glade for at være tilbage på kontoret igen, men meget bevidste om de udfordringer, det ville medføre at møde fysisk på arbejde.
Her kan du passende stoppe op. Måske sidder du i et storrumskontor, mens du læser dette. Måske er du allerede blevet afbrudt en eller flere gange, mens du har læst artiklen. Måske har du trukket dine noise cancelling hovedtelefoner ned over ørerne for at få ro til at koncentrere dig. Men måske sidder du uforstyrret på dit hjemmekontor og er fuldstændigt bevidst om, hvordan det adskiller sig fra arbejdsdagene på kontoret.
Storrumskontorets svagheder står lysende klart
Ifølge indretningskonsulent Jane Walbum fra Kito & Co har man forsøgt sig med lappeløsninger for at eliminere storrumskontorets mange ulemper gennem de sidste 20 år. Støj og forstyrrelser er nemlig en integreret del af den måde at indrette arbejdspladsen på, og derfor har vi nu muligheden for at foretage en radikal forandring af kontorets indretning, så den imødekommer det nye hybride arbejdsliv.
”Kontorpladserne bliver færre, de bliver til deling, og storrumskontoret bliver mindre. Der er ingen grund til at have celler, for vil man sidde helt alene, kan man sidde derhjemme. Kontoret bliver zone- og aktivitetsbaseret med fokus på fleksible og multifunktionelle rum, som er inspirerende og tilgodeser medarbejdernes behov,” siger hun til Mandag Morgen.
Hun nævner blandt andet mere funktionsdefinerede zoner, hvor der er lagt op til stille, aktive eller samarbejdsbaserede aktiviteter, hvilket understøttes af indretningen.
For arbejdspladsen skal nemlig understøtte samarbejde og innovation i langt højere grad. Medarbejderne kommer ikke på arbejde for at sidde foran en skærm; det kan de gøre hjemmefra.
”De kommer for at få inspiration og uformel feedback, og for at mærke, at det de gør, er ok,” siger Steen Erik Navrbjerg til Mandag Morgen.
Google er en af de mest toneangivende, når det kommer til at udnytte den fysiske arbejdsplads maksimalt. Sådan har det været i en årrække, og de har en klar ambition om at skabe et fysisk arbejdsmiljø, der stimulerer og giver lyst til at møde ind, men samtidig erkender man fra Googles side, at den hybride arbejdsplads er kommet for at blive. Derfor har tech-giganten i løbet af 2021 investeret markant i at skabe arbejdspladser designet til arbejdslivet efter corona. Udendørs arbejdsstationer, team pods, oppustelige vægge og innovative samarbejdsløsninger, som også inkluderer dem, der arbejder fra distancen, er bare nogle af kodeordene for Googles indretning af nye kontorer verden over.