De vigtigste pointer fra DM&T TOPMØDE 2023

Med temaet ”Ledelse i forandring” var årets TOPMØDE som altid henvendt til den moderne leder og de krav, der stilles til de mennesker. Pointerne var mange igennem en hel dag med inspirerende oplægsholdere, men vi har forsøgt at koge informationen ind til et slagkraftigt destillat.

Velkomsten stod Thomas Klausen, DM&T’s adm. direktør, for. Han slog tonen an ved at snakke om polykriser, altså, hvor den ene krise afløser den anden og det generelt er et stort virvar af kriser.

Det lyder så dystert, men pointen er blot, at verden forandrer sig så meget i disse år, at en krise ikke opstår, består og siden forgår – for inden da er der allerede en ny krise, det har overtaget pladsen som den mest akutte krise.

Vi skal derfor til at forholde os til en ny virkelighed, en ”ny normal”, som fremover er vores udgangspunkt. Det bliver en udfordring, men det er sådan, verden ser ud i 2023, mente branchedirektøren.

Næste levende billede på scenen var ganske passende én, der har fulgt branchen og dens aktører i tykt og tyndt gennem coronakrisen og alle dens udfordringer. Mette Vinther Larsen er professor og forfatter, og med sit afsæt i et særligt fokus på strategi og ledelse i branchen har hun været dybt involveret i at skildre den både personlige og faglige udvikling, mange ledere i branchen gennemgik, mens krisen buldrede derudaf.

Hendes store budskab var, at man som leder fortsat skal turde træffe beslutninger, arbejde strategisk og læne sig ud i det, der er svært, for det er, når vi tør at vove noget, at vi vinder. Det bliver ikke nemmere at være leder i fremtiden, men man skal turde noget, for at blive en bedre af slagsen.

Du kan desuden blive klogere på Mette Vinther Larsens studier af modebranchens ledelse i hendes bog ”strategi, ledelse og intuition”, som er skrevet i samarbejde med 20 ledere fra branchen.

Bæredygtighed er meget andet end klima

”Kan I godt lide at trække vejret”?

Professor i biodiversitet på Københavns Universitet Carsten Rahbek entrerede scenen med det, der skulle vise sig at blive lidt af en øjenåbner for mange. For selv hvis man sad i salen og følte, at man egentlig har meget godt styr på indsatsen for at blive grønnere, så er der bare rigtig meget at tage fat på meget hurtigt, hvis vi ikke skal køre planeten helt i sænk.

”Vi taber arter. Faktisk er cirka 20 procent af verdens arter i fare for at uddø” og ”mennesket har ændret på 70 procent af jordens økosystemet” var nok tal, der fik de fleste til at spærre øjnene op.

Carsten Rahbek fortsatte efterfølgende sit oplæg med at informere om, at vi faktisk er kommet langt som menneskehed i forhold til at blive enige om klimaindsatsen. Eller, vi er i hvert fald blevet enige om, hvordan problemerne ser ud samt hvad der skal til for at løse dem. Desværre er vi også bare enige om, at det handler om økonomi i mange henseender, og der er alt for få, der er villige til at betale for at løse problemerne.

”Vi tager naturen for givet” for det er naturen og dens kredsløb, der rydder op, når menneskeheden sviner. Og det er ifølge Carsten Rahbek et kæmpe problem, for der bliver mindre og mindre til at rydde op efter os.

Faktisk har vi sørget for, at 50 procent af verdens landbrugsareal ikke længere er egnet til landbrug, og hvad angår rent drikkevand, så bliver det i fremtiden en ressource, som nationer kommer til at gå i krig med hinanden over.

”I 2025 mangler 1,8 mia. mennesker rent drikkevand”, sagde Rahbek, og understregede samtidig, at mode- og tekstilbranchen bruger rigtig meget vand. Faktisk bruger vi som industri næstmest vand kun overgået af landbruget, og 20 procent af verdens industrielt forurenede vand skyldes tekstilproduktion.

Men vandet bliver jo renset af naturen. Ja, men hvad har vi gjort ved naturen?

I fremtiden kan vi derfor godt regne med, at vand bliver underlagt kraftig regulering. Og selv om ”vi er et land, der er blevet fanatiske med vilde blomsterstriber” langs alle veje, så hjælper de intet, hvis det er det eneste, vi gør.

Der skal mere til, kunne Carsten Rahbek informere om. Langt, langt mere.

Efterfølgende kunne DM&T’s egen Marie Busck gøre de mere end 300 deltagere på dagen klogere på, hvilken lovgivning der er på vej, samt hvordan vi skal arbejde for at imødekomme den bedst muligt og sikre, at den danske livsstilsbranche i videst muligt omfang er på forfoden med de kommende krav.

Den altoverskyggende arbejdsindsats for branchens vedkommende kommer til at gå på EU’s tekstilstrategi, som Marie Busck ikke tøver med at kalde en ”gamechanger”.

Vi skal nemlig ændre adfærd som branche, hvilket kommer til at stille store krav til samarbejder og partnerskaber virksomheder og organisationer imellem, men det er samtidig virksomhedernes store vindue. For med et EU, der endnu ikke er fuldkommen fastlagte på, hvad den kommende strategi skal indeholde, så er der muligheder for, at vi som branche kan være med til at præge det i en bæredygtig og gavnlig retning for den danske branche. Det giver de bedste resultater og forudsætninger for branchen, og derfor ser vi hos DM&T også gerne en national plan for tekstiler, så vi alle løber efter det samme mål.

Det store, fælles mål var også øverst på dagsordenen, da scenen lagde gulv til henholdsvis Dorte Rye Olsen, Head of Sustainability hos BESTSELLER, og Ulrika Leverenz, der er Head of Green Investment i H&M Group.

De fokuserede også på de store linjer og det faktum, at branchen skal ændres til det bedre, men at det skal gøres via samarbejde, for ”vi er alle i samme båd”, lød det blandt andet med henvisning til lovgivningen, der bliver ens for alle.

For som de sagde: Vil vi selv, hver især, skabe noget, der gør en forskel, så får vi alt for mange forskellige hjul, som har forskellige standarder, og så bliver det svært at få tingene til at passe sammen i fremtiden. Derfor har vi brug for de samme regler.

Hattrick til Henrik Drusebjerg

Efter en kop kaffe var det tid til et gensyn:

Henrik Drusebjerg, chef for nordisk investeringsstrategi i Quintet, var nemlig tilbage på TOPMØDE-scenen, hvor han også de seneste to år har underholdt og inspireret med indsigter fra den økonomiske verdenstop.

I 2022 kaldte Henrik Drusebjerg den overordnede verdensøkonomi for ”verdenshistoriens største økonomiske eksperiment”, og den holdt han fast i, da han året efter igen var på scenen. Denne gang mente han dog, at vi nu var i gang med at forsøge at leve med konsekvenserne af det store eksperiment.

”Der var én, der sagde til mig på vejen herind i salen, at nu skulle jeg sørge for at komme med nogen gode nyheder. Der kommer jeg nok til at skuffe jer”, fastslog den erfarne økonom tidligt i sit oplæg. Men blot fordi økonomien og nyhederne derom er triste, så var Henrik Drusebjerg og hans oplæg det langt fra.

For som han sagde: ”Når penge er gratis i en længere periode, så sker det altid, at nogen tager dem og gør noget dumt med dem”. Udsagnet er en henvisning til de kraftigt stigende renter, vi har set det seneste stykke tid, som efterhånden er begyndt at give ret markante ændringer i verdensøkonomien.

Ikke at det var noget, han ville begræde.

”De eneste, der gerne vil have fuld beskæftigelse, er politikere, der gerne vil vælges”, mente Henrik Drusebjerg også. Ud fra tallene har han ret, for det er svært at løbe fra, at fuld beskæftigelse gør, at medarbejdere beder om mere i løn, hvilket på den lange bane får alle samtlige priser til at stige.

Han kom også forbi de potentielt forestående nedlukninger af den amerikanske stat, den ændrede kinesiske tilgang og den dybe tyske recession. Også Storbritannien kom han omkring, inden han kunne konkludere, at hverken krigen i Ukraine eller krigen i Israel lader til at have en længerevarende påvirkning af verdensøkonomien.

Og så var der alligevel lidt positivt at spore i den store økonomiske fortælling.

Henrik Drusebjerg mener nemlig, at renterne begynder at falde i andet kvartal 2024.

Kunstig intelligens på menuen

Kunstig intelligens – eller blot AI – har været et stort samtaleemne i længere tid. Det blev især mainstream med ChatGPT-programmets indtog, men det kan meget mere end det.

Men hvad er det så, det kan? Det havde vi inviteret Microsofts Henri Schulte og Fredrik Egeskov til at fortælle om.

”Hypen er ægte. Kunstig intelligens kan gøre os så meget bedre til mange forskellige ting”, lød det blandt andet fra scenen, inden et lille eksperiment gik i gang.

Henri Schulte ville have folk til, ved håndsoprækning, at vurdere, hvilken Nike-sneaker, der var AI-genereret, af de to, han viste på skærmene. Publikum i salen var delt mellem de to, og det viste sig, at der var en ganske god grund til det. Begge billeder var nemlig AI-genererede billeder, som en computer havde tygget sig igennem og gjort til noget særligt ud fra menneskeligt input.

Her kunne de også informere om, at AI i fremtiden bliver langt billigere, end det er i dag, samt at det kan meget andet end at spare dig for penge. Det kan du læse mere om lige her.

Salesforce havde sendt Claudio Cavacini af sted med de seneste forudsigelser om fremtidens forbrugere. Han kunne berette om, at de, der engang stillede sig skeptiske angående nethandel, efterhånden var ved at overgive sig, da hele 40 procent flere shopper digitalt efter corona kontra før.

Han kunne også berette om, at de fleste detailhandlere tror på, at AI kommer til at gøre en positiv forskel for dem og udvikle salget til det bedre, for ikke at sige gøre dem i stand til at sælge mere. Det lægger sig op ad det faktum, at 66 procent af de handlende i dag forventer en shoppingoplevelse, der i højere grad end tidligere er tilpasset til netop dem. Det kræver data, og det er kun cirka 32 procent af virksomhederne, der forventes at være mere personlige i deres salgsmuligheder, der selv vurderer, de kan levere det, kunderne ønsker.

Han kunne også informere om, at de seneste analyser fra Salesforce peger på, at magtbalancen mellem influencere og brandreklame er tippet. I hvert fald siger kunderne, at de nu er mere tilbøjelige til at købe et produkt, hvis det bliver markedsført mod af brandet selv fremfor influencere.

Slutteligt opfordrede retail-eksperten til, at man har styr på sine afsætningskanaler. BOPIS (buy online pick up in store) er vigtigere end nogensinde før, da det kan lokke kunderne ind i butikken med det fysiske møde med ekspedienten, som der kan skabe mersalg på et højere niveau, end det er muligt at gøre online.

Vi lukkede med en mand, der stod godt fast på scenen.

Forfatter, professor, foredaragsholder og meget andet, Svend Brinkmann, fik lov at lukke DM&T TOPMØDE 2023 med et både tankevækkende, inspirerende og humoristisk oplæg.

Han plæderede blandt andet for, at vi alle er som alle andre, som nogen andre og som ingen andre. Ofte på skiftende tidspunkter, alt efter om vi ønsker at indgå i fællesskabet eller ej.

Vi taler meget om bæredygtighed, og især i branchen er det noget, der fylder. Det gjorde det også hos Svend Brinkmann, men måske på en lidt anden måde, end man først tænker. For psykologisk lever vi heller ikke bæredygtigt, mener professoren.

Vi har fuldstændig urealistiske idealer og vil, eller får besked på, at vi skal, hele tiden yde mere. Der, hvor vi er, er aldrig godt nok. Vi fokuserer i stigende grad på, at vi skal være glade, men der bliver mindre at være glade for. Kort sagt kan man sige, at ”ting, der ikke i sig selv har en funktion, er det, der gør dig mest lykkelig”. Derfor var det også ting som intimitet og samvær, der scorede højst på listen over, hvad der gør folk glade. I bunden lå det at ligge syg, mens at arbejde og studere ikke lå meget bedre.

Og det er jo skidt, konkluderede Brinkmann og sendte de mange deltagere hjem med budskabet om at skabe en arbejdsplads, hvor folk har lyst til at være. Ikke fordi der er indlagt alle mulige andre ting end blot deres arbejde, men fordi de bliver anerkendt for det arbejde, de er gode til at udføre.

Og så lad dem for himlens skyld udføre det, de er bedst til. Så skaber du et godt arbejdsmiljø, der i sig selv er en belønning.

Vi håber, du havde en skøn dag til DM&T TOPMØDE 2023 - og hvis du ikke var med, så har du nu et indblik i, hvad der var på dagsordenen.