Menu
TOPMØDE 2019:

"Derfor deltager vi på DM&Ts TOPMØDE"

TOPMØDE 2019 nærmer sig med hastige skridt, og DM&T ser frem til at samle hele branchen til, hvad der uden tvivl bliver en lærerig og inspirerende dag under temaet ”En verden i forandring”. I den forbindelse har vi talt med tidligere TOPMØDE-deltagere for at høre, hvilken værdi TOPMØDERNE skaber for dem og deres virksomhed.

02. september 2019

Når TOPMØDE 2019 løber af stablen den 30. oktober i Terminalerne i København bliver det med et stærkt felt af hovedtalere, der stiller skarpt på branchens tilstand og ikke mindst, hvordan vi tackler fremtidens udfordringer.

Men det er ikke kun talerne, DM&T ser frem til at se til TOPMØDE 2019. Vi håber at samle flest mulige repræsentanter fra branchen – heriblandt dig og din virksomhed. Men hvad kan du så forvente at få ud af at deltage i TOPMØDE 2019?

Vi har talt med tidligere TOPMØDE-deltagere om, hvordan TOPMØDET byder på inspiration og ny viden, der er med til at styrke deres virksomhed, så de kan navigere i en verden i forandring.

Morten Dybdahl, Brand Director hos Matinique, bruger TOPMØDET til at gøre status over nye tiltag i branchen og ikke mindst, hvad fremtiden bringer af nye fremskridt og udfordringer:

”Hos Matinique er vi konstant opsøgende og nysgerrige på, hvad fremtiden bringer for vores branche – det gælder både den teknologiske fremtid, de distributionsmæssige forandringer men også i høj grad den nuværende og kommende forbruger – derfor deltager vi på DM&Ts TOPMØDE.”

Det danske sportstøjsbrand GripGrab, der specialiserer sig i cykel- og løbetøj, har samlet en stor delegation bestående af bl.a. direktion. Martin Krøyer, CEO & Sales Director hos GripGrab, fortæller, at TOPMØDERNE er en ideel chance for at give direktion samt nøglemedarbejdere overblik over nuværende og kommende trends og tendenser:

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere engang imellem stopper op og betragter verden med det lange lys på, og til det formål skaber TOPMØDET en fantastisk ramme. Vi har i forbindelse med TOPMØDERNE de seneste to år haft en hel del ”aha-oplevelser” og øjenåbnere, og det er det vi gerne vil dele med vores team,” fortæller Martin Krøyer, CEO & Sales Director hos GripGrab, om hvorfor de prioriterer at deltage i TOPMØDE igen i år.

Du kan stadig nå at tilmelde dig TOPMØDE 2019. Køb din billet her.

"