Menu

Din webshop risikerer at miste betalinger – sørg for, at betalingsmodul overholder kravene

Det har længe været et krav, at webshops skal kræve ”stærk kundeidentifikation” fra deres kunder. Men fra januar 2021 begynder Finanstilsynets at føre aktivt tilsyn med at reglerne overholdes.

04. november 2020

Alle webshops skal som følge af et EU-direktiv benytte ”stærk kundeautentificering” i forbindelse med betaling. Direktivet trådte i kraft i 2019. Hvis du er gået glip af nyheden, kan du læse mere her.

Hvis man ikke overholder reglerne, risikerer man, at betalingerne ikke kan gennemføres. Det er derfor meget vigtigt for alle webshops at sikre, at deres betalingsløsning er opdateret og understøtter ”stærk kundeidentifikation.”

Formålet med ”stærk kundeidentifikantion” er at mindske risikoen for snyd i onlinehandler og dermed sikre større betalingssikkerhed.

Det vil sige, at webshoppen skal bruge en betalingsløsning, der sikrer, at kunden identificerer sig ved mindst 2 af 3 følgende faktorer, når kunden laver en betaling:

  • Viden, forstået som noget som kunden ved, fx en pinkode eller et password
  • Besiddelse, forstået som noget kunden har i sin besiddelse, fx en telefon eller et kort
  • Biometrisk data, forstået som fx fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lignende

Det har altså været et krav for alle webshops siden 14. september 2019, men i januar 2021 begynder Finanstilsynet at holde øje med, at reglerne efterleves. Det er derfor ved at være sidste udkald for at få styr på din betalingsløsning.

Du kan læse mere i denne udtalelse fra Betalingsrådet

"