Menu

DM&T giver dig personlig, branchenær Brexit-rådgivning

Mode- og tekstilbranchens virksomheder bliver påvirket af Brexit i forskelligt omfang. DM&T står klar til at hjælpe med både generel og personlig Brexit-rådgivning. Alt sammen med afsæt i branchens særlige udfordringer.

15. januar 2021 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Ved årsskiftet trådte briterne endegyldigt ud af EU efter et års overgangsordning. Kort inden landede EU og Storbritannien en handelsaftale, som afværgede et hårdt Brexit, men aftalen efterlod stadig danske virksomheder med en række udfordringer, særligt hvis man har produktion uden for EU.

Har dine varer oprindelse uden for EU, kan du nemlig ikke opnå toldfrihed. Det er kun varer produceret i EU, der opnår toldfrihed, og det påvirker mode- og tekstilbranchen i høj grad.

Derudover medfører handelsaftalen en række administrative udfordringer, som påvirker en række af branchens virksomheder.

”Vi ved, at Brexit ikke rammer alle i branchen på samme måde, og at der er behov for personlig og branchenær rådgivning. Derfor er vi i DM&T også klar med den rådgivning, der er behov for i netop din virksomhed, særligt når det kommer til samhandelsspørgsmål,” siger international chef i DM&T, Michael Hillmose.

Han rådgiver sammen advokat Rikke Mynster Johansen i disse dage talrige medlemmer, der er påvirket Brexit.

”Vi opfordrer vores medlemmer til at kontakte os, hvis de har spørgsmål om, hvordan Brexit påvirker netop deres virksomhed, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan de tackler dem bedst muligt,” siger Rikke Mynster Johansen.

DM&T har også opdateret sin Brexit-guide. Her kan du finde svar på mange af de mest udbredte spørgsmål i vores Brexit-guide, som du finder her. Den er netop blevet opdateret med en oversigt over de oplysninger, din faktura skal indeholde ved eksport til Storbritannien, ligesom der er kommet nyt om medarbejdere i og fra Storbritannien og persondataforhold.

Find guiden her.

Den 19. januar inviterer vi vores medlemmer til at deltage i et gratis webinar, hvor vores samarbejdspartnere TimeVat deler ud af deres omfattende viden og giver dig overblik over alt, du skal vide, når du sælger varer fra din webshop til Storbritannien.

Læs mere om webinaret og tilmelding her.

"