Menu

DM&T indgår aftale med Dansø Forsikringsmæglere

En ny aftale sikrer DM&T’s medlemmer muligheden for en uvildig sparring på forsikringsområdet. Aftalen giver dig flere attraktive muligheder.

DM&T's lounge på CIFF er et frirum for foreningens medlemmer, som både kan tage en tiltrængt pause eller holde møder her.
DM&T's lounge på CIFF er et frirum for foreningens medlemmer, som både kan tage en tiltrængt pause eller holde møder her.

23. januar 2019

Dansk Mode & Textil har igennem en årrække kunnet tilbyde medlemmerne en fordelagtig forsikringsaftale, og denne fortsætter men suppleres nu med denne aftale med Dansø Forsikringsmæglere. Den giver medlemmerne hjælp til at afsøge markedet og få hjælp til den daglige forsikringsadministration.

”Vi ved, at forsikringer kan være lidt af en jungle, og derfor vil vi gerne give vores medlemmer en mulighed for at kunne sparre med en uvildig samarbejdspartner, som har indsigt i de aktuelle produkter på forsikringsmarkedet. Derfor indgår vi nu en aftale med Dansø Forsikringsmæglere,” siger Jan Zacho, økonomidirektør i Dansk Mode & Textil og ansvarlig for aftalen.

Dansk Mode & Textil har afsøgt markedet for forsikringsmæglere. Vi har valgt at indgå et samarbejde med Dansø Forsikringsmæglere, som i forvejen har flere af vores medlemmer som kunder, har god erfaring med forsikringer til vores brancher og er landsdækkende.

Du kan læse mere om aftalen her (OBS: Kræver medlemslogin)

Du er også velkommen til at kontakte Dansø for at høre mere om aftalen og dine muligheder.

Mail: dmogt@dansoe.dk
Tlf. 97 25 27 95
www.dansoe.dk

Kontaktperson: Forsikringsmægler, Michael Andersen

"