Menu

DM&T indgår samarbejde med Greenway Logistics

Fremover vil brancheorganisationens medlemmer få adgang til skræddersyede serviceydelser og rådgivning om logistik fra Greenway Logistics, som siden 2008 har haft et lignende samarbejde med DM&T’s søsterorganisation i Holland.

Dansk Mode & Textil har indgået et samarbejde med Greenway Logistics med henblik på at skabe bedre rammer for brancheorganisationens medlemmer på logistikområdet
Dansk Mode & Textil har indgået et samarbejde med Greenway Logistics med henblik på at skabe bedre rammer for brancheorganisationens medlemmer på logistikområdet

06. februar 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Dansk Mode & Textil har igennem længere tid arbejdet på et nyt logistiksamarbejde, som skal komme medlemmerne til gode. Det er sket i samarbejde med hollandske Greenway Logistics. Og der er behov for at skabe bedre rammer for brancheorganisationens medlemmer på netop dette område, vurderer Dansk Mode & Textils adm. direktør Thomas Klausen.

“Logistik er en essentiel del af mode- og tekstilbranchen og et væsentligt konkurrenceparameter. Derfor er vi hele tiden opmærksomme på at finde måder, hvorpå vi kan bidrage til at styrke vores medlemsvirksomheder på den front. I den sammenhæng passer vores nye samarbejde med Greenway Logistics helt perfekt.”

Konceptet er blevet efterprøvet omhyggeligt igennem en længere periode, så det er klar til at rulle ud over for Dansk Mode & Textils medlemmer. Der er blevet skelet en del til Dansk Mode & Textils søsterorganisation MODINT, som siden 2008 har samarbejdet med Greenway Logistics om et lignende koncept, ligesom Greenway Logistics driver sammenlignelige koncepter i fire lande i dag. I grove træk betyder det nye samarbejde, at Greenway Logistics organiserer logistiske fordele, bundling og udvikling på området for den samlede gruppe men også for enkelte virksomheder inden for mode, sport og livsstil.

Udover at rådgive medlemmer om og støtte dem på alle logistikområder har Greenway Logistics udviklet en række koncepter, som vil gavne medlemmerne. De områder, hvor Greenway Logistics allerede har succesfulde erfaringer, tæller for eksempel bundling ved leverandørerne, hovedsageligt i Kina, e-handel til Asien, prøveforsendelser og outsourcing af lageroperationer. Greenway Logistics er deruover involveret i flere projekter inden for bæredygtighed i forbindelse med transport og logistik.

Understøttet af et internationalt team vil administrerende direktør Frank Buchmann være den primære kontaktperson for Dansk Mode & Textils medlemmer.

I løbet af ganske kort tid finder du mere information om aftalen på dmogt.dk under Rabataftaler. Fremover vil Greenway Logistics også bidrage med nyttig information om relevante emner inden for logistik og fragt, blandt andet i form af et søfragtsindex samt et CO²-index. 

"