Menu

DM&Ts samarbejde med Sustainawear giver nu igen gode muligheder for bæredygtighedsarbejdet

Få redskaber og inspiration til at styrke din virksomheds bæredygtighedsarbejde – endda med rabat som DM&T-medlem. Nu får du også mulighed for tre ugers sommerskole.

Sustainawears grundlægger Anne Katrine Blirup
Sustainawears grundlægger Anne Katrine Blirup

20. maj 2021

For godt seks måneder siden etablerede DM&T og Sustainawear et samarbejde, hvor DM&T-medlemmer for en favorabel pris kunne få adgang til Sustainawear-platformen og et struktureret tremåneders forløb med stifteren af platformen Anne Blirup.

Nu er der mulighed for at melde sig til et nyt forløb, som starter op efter sommerferien. Der er åbent for tilmeldinger fra 1. til 14. juni, og den 28. maj kl. 10 afholder Sustainawear et webinar hvor du kan få en nærmere introduktion til platformen og forløbet.

Dette er en unik mulighed for mode- og tekstilvirksomheder, der ønsker en hjælpende hånd til at komme videre med bæredygtighedsarbejdet.

Anne Blirup har arbejdet med CSR og bæredygtighed i modebranchen hele sin karriere, og det ledte til, at hun i 2019 stiftede Sustainawear.

Filosofien bag Sustainawear er tofoldig: For det første at bæredygtighed er at betragte som en elefant der skal spises én bid ad gangen. Sustainawear platformen er designet derefter, og information og de mange redskaber i form af politikker, risikovurderingsredskaber, online læringssessioner er strukturerede i små overskuelige bider, i den mest logiske og naturlige rækkefølge.

For det andet, og i forlængelse heraf, at virksomheder skal opbygge deres egne kompetencer til arbejdet med CSR og bæredygtighed netop ved at gøre brug af redskaberne fra platformen og stille og roligt udvikle deres helt egen CSR- og bæredygtighedsekspert.

Som en ny mulighed tilbyder Anne Blirup også en 3 ugers sommerskole, ”Managing sustainability in a fashion or lifestyle company” fra 28 juni til 16 juli. I løbet af de tre uger får deltagerne indblik i alt fra internationale retningslinjer og lovgivning om CSR og bæredygtighed, til forretningsmodeller og værdikæder i modeindustrien, risikovurderinger, kortlægning af leverandører og fiberbrug samt ikke mindst udvikling af CSR-strategi.

Du kan læse mere her.

Sommerskole: Pris for DM&T medlemmer: 2.500 eks. moms

Adgang til Sustainawear platformen koster for DM&T-medlemmer 650 kr. om måneden eks. moms. 

Gratis webinar: 28. maj fra 9-10: tilmelding her

"