DPP rykker tættere på: Den tekniske ramme er på plads

Digital Product Passport (DPP) har længe været en af de store ubekendte i den omfattende EU-regulering, der kommer til at præge livsstilsbranchen i de kommende år.

Nu begynder brikkerne at falde på plads.

Den 14. juli blev de første seks harmoniserede europæiske DPP-standarder offentliggjort. Få dage senere blev reglerne for EU's DPP-register vedtaget, og den 20. juli gik både registeret og det tilhørende testmiljø i drift. Senest fulgte Kommissionen den 24. august op med en opdateret User Guide for Economic Operators .

Dermed er en stadig større del af den fælles tekniske infrastruktur omkring DPP blevet konkret. De sidste to af i alt otte horisontale CEN-standarder forventes offentliggjort i september.

Det er en væsentlig udvikling for virksomhederne. DPP bevæger sig nemlig fra overordnede principper og lovgivning til en teknisk ramme, som virksomhederne i stigende grad kan begynde at forholde sig til i praksis.

Vi ved mere om teknikken, men venter stadig på indholdet

For tekstil- og beklædningsbranchen er det afgørende at skelne mellem to dele af DPP.

Den ene handler om, hvordan det digitale produktpas teknisk skal fungere. Her er der nu kommet væsentligt større klarhed. De nye standarder dækker blandt andet identifikation, databærere, dataudveksling, lagring og interoperabilitet. Dertil kommer EU's fælles DPP-register.

Den anden del handler om, hvad det digitale produktpas konkret skal indeholde.

Og her venter vi fortsat på de endelige svar.

DPP er forankret i Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) og hører under forordningens informationskrav. De konkrete krav til tekstiler skal derfor fastlægges i den kommende delegerede retsakt for tekstiler.

I det forberedende arbejde undersøges blandt andet krav til oplysninger om holdbarhed, genanvendelighed, genanvendt indhold samt klima- eller miljøaftryk. Derudover forventes obligatoriske oplysninger om blandt andet materialer, vedligeholdelse, reparation og problematiske stoffer også at blive indeholdt.

Den delegerede retsakt for tekstiler forventes vedtaget i Q3-Q4 2027. Herefter vil virksomhederne få en implementeringsperiode på minimum 18 måneder. Det betyder, at de nye krav, inklusive DPP, tidligst kan begynde at gælde omkring Q2/Q3 2029.

Kort fortalt har vi altså fået langt større klarhed over, hvordan DPP skal fungere. Men vi mangler fortsat det endelige svar på, hvilke data tekstilvirksomheder konkret skal stille til rådighed.

DPP kan blive mere end et bæredygtighedsværktøj

Samtidig indikerer udviklingen, at DPP på længere sigt kan få en rolle, der rækker ud over bæredygtighedsinformation under ESPR.

Kommissionen forventes i september at fremlægge et forslag til en ny European Product Act . Et centralt spørgsmål bliver her, om DPP fremover skal spille en større rolle i EU's generelle produktregulering, for eksempel i forbindelse med markedsovervågning, conformity assessment og myndighedskontrol.

Hvis det bliver tilfældet, kan DPP udvikle sig fra primært at være knyttet til ESPR til også at blive en del af dokumentationen for, at et produkt lever op til gældende EU-krav.

Den konkrete betydning kender vi først, når Kommissionens forslag foreligger. Men retningen er interessant: DPP bliver i stigende grad tænkt som en fælles digital infrastruktur for produktinformation og compliance.

Batterier og legetøj viser vejen

Tekstiler er langt fra den eneste produktgruppe, hvor DPP er på vej.

Batterier bliver blandt de første produktområder, hvor et egentligt Digital Product Passport bliver obligatorisk. Fra den 18. februar 2027 gælder Battery Passport for udvalgte batterikategorier.

Også udviklingen på legetøjsområdet er værd at holde øje med. Med den nye Toy Safety Regulation har EU indført krav om et digitalt produktpas for legetøj. Her får DPP en tydelig funktion i relation til produktsikkerhed, compliance og myndighedskontrol.

Reglerne finder først anvendelse fra 2030, men de illustrerer allerede nu, hvordan DPP kan bruges uden for ESPR og indgå i en bredere produktregulatorisk sammenhæng.

Inden for ESPR følger flere produktgrupper efter. For møbler forventes en sektorspecifik delegeret retsakt i 2028, mens en delegeret retsakt for madrasser forventes i 2029. Dermed vil flere af DM&T's medlemmers produktområder over de kommende år blive omfattet af sektorspecifikke DPP-krav.

For tekstilbranchen bliver erfaringerne fra de første produktområder interessante. De vil give konkrete eksempler på, hvordan kravene til digitale produktpas bliver omsat fra regulering til praksis.

Udviklingen stopper ikke ved EU's grænser

DPP er først og fremmest et europæisk regulatorisk projekt. Men behovet for bedre sporbarhed og mere ensartede digitale produktdata er globalt.

I USA arbejder American Apparel & Footwear Association (AAFA) sammen med en række aktører på at skabe et fælles sprog for traceability-data. Målet er større ensartethed i de begreber, som virksomheder, leverandører og teknologileverandører bruger, når produkt- og værdikædedata skal udveksles.

Udgangspunktet er et andet end EU's lovgivningsbaserede DPP, men udfordringen er grundlæggende den samme: Data kan kun udveksles effektivt, hvis virksomheder og systemer er enige om, hvad oplysningerne betyder.

I Kina arbejdes der mere direkte med en DPP-platform for tekstilsektoren. Ifølge den seneste europæiske branchestatus udvikles og pilottestes en platform med deltagelse af udvalgte virksomheder på tværs af forskellige tekstilkategorier. China National Textile and Apparel Council (CNTAC) er involveret i arbejdet.

Det er relevant for europæiske tekstilvirksomheder at følge. En stor del af de produktdata, der på sigt skal indgå i et europæisk DPP, skal nemlig hentes fra globale leverandørkæder. Derfor bliver evnen til at udveksle data på tværs af virksomheder, systemer og lande helt central.

Hvad kan virksomhederne gøre allerede nu?

Sommerens udvikling betyder ikke, at de endelige DPP-krav til tekstiler er på plads.

Men det tekniske fundament er blevet væsentligt mere konkret. Og det giver virksomhederne mulighed for allerede nu at kigge på deres egne data, systemer og processer.

Et godt sted at begynde er at skabe overblik over, hvilke produkt- og leverandørdata virksomheden allerede har, hvor oplysningerne befinder sig, og hvem der har ansvaret for dem. Det er også relevant at undersøge, hvordan produkter identificeres på tværs af systemer, og hvilke identifikatorer og databærere – eksempelvis produkt-ID'er og QR-koder – virksomheden allerede anvender.

Dernæst kommer selve dataflowet. Kan oplysninger udveksles mellem virksomhedens egne systemer og med leverandører og andre eksterne parter? Hvordan styres adgangen til forskellige typer produktdata? Og kan oplysningerne dokumenteres, opdateres og bevares over tid?

Endelig er det værd at få identificeret de steder, hvor data mangler, eller hvor processerne fortsat er manuelle.

Det betyder ikke, at virksomhederne allerede nu behøver vælge en bestemt DPP-løsning. Det vil for mange være for tidligt. Men de harmoniserede standarder giver et stadig tydeligere billede af den tekniske retning.

Derfor er tiden også inde til at få ESG, compliance, sourcing, produktudvikling og IT omkring samme bord og undersøge, om virksomhedens eksisterende systemer og processer kan understøtte de grundlæggende krav til identifikation, dataudveksling, adgang, lagring og datakvalitet.

For selv om tekstilbranchens endelige DPP-krav fortsat ligger nogle år ude i fremtiden, er fundamentet for dem ved at blive støbt nu.

På vores DPP-temaside har vi samlet en mere detaljeret gennemgang af reglerne, de harmoniserede standarder, DPP-registeret og tidslinjen for tekstiler, møbler og madrasser. Her finder du også relevante links til Kommissionens vejledninger og øvrige kilder.