Claimlane og GreenWay Logistics har netop sendt en e-bog på gaden. Navnet på bogen er ’Retur er en jungle’, og kigger man på tallene, forstår man hvorfor. McKinsey har foretaget en undersøgelse, der viser, at 83 procent af alle retailers oplever retur som en betydelig udfordring.
Og når returraterne i modebranchen typisk ligger mellem 20 og 30 procent, ved eksport til Tyskland og Holland endda højere, vidner det om, at der et stort økonomisk potentiale for brands og retailere, der sælger online.
”Vi ved, at danske livsstilsvirksomheder kæmpe med høje returrater, der presser indtjeningen, ligesom det er svært at få kontrol med processen. Der er mange, der kæmper med manuelle processer, og derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Claimlane har sammensat en guide, der hjælper virksomhederne gennem alle aspekter af returprocessen,” siger Frank Buchmann, direktør i GreenWay Logistics i Danmark. GreenWay Logistics er DM&T’s samarbejdspartner på logistikområdet, og du kan læse mere på deres nye hjemmeside og her på dmogt.dk
E-bogen tager læseren med gennem hele returprocessen, og peger på både faldgruber og løsninger, der kan hjælpe din virksomhed med at finde vej gennem returjunglen.
”Det er ikke en underdrivelse, når vi siger, at retur er en jungle, og det er vores håb, at denne guide kan hjælpe danske brands, der ønsker at implementere en bedre returstrategi og få kontrol over hele processen,” siger Michael Kruse Sørensen, Co-founder i Claimlane, der er en platform, der gør det lettere virksomheder at håndtere returvarer.
Som medlem af DM&T kan du downloade ’Retur er en jungle’ kvit og frit nedenfor.