Menu

ECHTE udgiver podcast om bæredygtighed

Modebrandet ECHTE udgiver nu en podcast, der sætter fokus på bæredygtighed i modebranchen. I fem afsnit behandles en række aspekter af bæredygtighed.

30. januar 2019

Den nye danske podcast ”wear your values” sætter i fem afsnit fokus på alt fra fremtidens bæredygtige tendenser, certificeringer, arbejdsvilkår og sundhedsskadelig kemi. Det er det aarhusianske modebrand ECHTE, der står bag podcasten.

 I ”wear your values” finder man både ekspertinterviews med forskere, der er specialiseret i blandt andet kemikalier, gode tips til bæredygtig omstilling og overraskende facts om produktionen af tøj.

”Podcasten er et værktøj, der skal sikre, at vi alle med små skridt kan nærme os en mere bæredygtig fremtid – og så er podcasten den perfekte mulighed for at gøre os modeelskere lidt klogere på den branche, vi er en del af,” skriver Ecchte selv i en pressemeddelelse. 

ECHTEs formål med podcasten er at skabe enkle, ukomplicerede silhuetter, der priser kvindekroppen. En god pasform står øverst på listen over prioriteter, og ECHTE drømmer om at møde den moderne kvindes forventninger til behagelig og bæredygtig mode, der samtidig er elegant og chic. 

Hver onsdag i de næste fem uger lancerer man en ny episode. Er du interesseret og vil lytte med, kan du finde podcasten i Podcast-appen på din iPhone, eller download første episode lige her.

"