Menu

Ekstraordinær Corona-hjælp fra Fashion Snoops: Lav pris for et år med fri trendinspiration

I en svær tid kan det være rart med en håndsrækning. Grundet Corona-krisen har DM&T derfor forhandlet en aftale på plads med Fashion Snoops og ColourHouse, der tilsmiler designerne.

27. marts 2020 Af As Øland , aso@dmogt.dk

Dansk Mode & Textil har forhandlet på plads, at alle DM&T-medlemmer kan få en hjemmeopkobling med Fashion Snoops i 12 måneder for en ekstraordinært lav pris.

Årsagen til den exceptionelt lave pris er, at DM&T betaler grundgebyret.

Jeg kan derfor ikke understrege nok, at dette er en enestående mulighed for jer i forhold til at kunne arbejde hjemme og downloade hundredvis af trendrapporter, billeder, pantonefarver og meget mere.

Der findes to online trendbureauer i verden - WGSN og Fashion Snoops. De fungerer nogenlunde på samme måde og er begge en digital platform, der konstant bliver fornyet med masser af inspiration, billeder, forecasts, graphic library og meget mere.

Du kan blandt andet lave moodboards, hente inspiration og downloade pantonefarver fra deres farveforecasts.

I de seneste to uger har Fashion Snoops tilbudt gratis adgang, og du kan stadig nå at gøre brug af dette tilbud et par dage endnu. Så skynd dig, hvis du gerne vil afprøve det de sidste par dage, inden dette tilbud udløber.

Udover det vil DM&T løbende lave webinars under Covid-19-krisen, så I kan lære at bruge de utallige værktøjer, Fashion Snoops tilbyder.

Det er nu, I skal slå til, hvis I vil gøre brug af denne helt særlige hjælpepakke fra ColourHouse og Fashion Snoops.

Som DM&T-medlemmer er I altid velkomne til at skrive til Anna-Lena Thilander fra ColourHouse, hvis I har nogle spørgsmål - anna-lena.thilander@colourhouse.se

For at kunne benytte tilbuddet, skal du kontakte Anna-Lena Thilander eller DM&T’s As Øland, der så vil formidle kontakt. 

"