EU-regler for tekstiler: Året der gik - og året vi kigger ind i

2025 i korte træk: Forenkling på toppen, stadig flere krav i praksis

Det politiske skifte i Bruxelles har skabt et paradoks. På den ene side vil man lette administrative byrder. På den anden side fortsætter implementeringen af store, tekniske regelsæt, der ændrer spillereglerne for design, materialer, kemi og affald. Resultatet er, at mange virksomheder oplever mere usikkerhed om tidsplaner, men ikke færre forventninger til handling.

En vigtig ramme for året var Kommissionens Clean Industrial Deal, som kobler grøn omstilling tættere til industri- og konkurrencepolitik.

Det vigtigste fra 2025 for tekstilvirksomheder

1) Udvidet producentansvar for tekstiler

En af de største milepæle var den reviderede affaldsrammedirektivpakke, som gør udvidet producentansvar obligatorisk i EU for tekstiler, herunder blandt andet tøj, fodtøj og tekstiler i hjemmet. Det flytter ansvaret for produkternes end-of-life tættere på producenterne.

Medlemsstaterne skal omsætte reglerne til national lovgivning og etablere ordningerne senest 1. april 2028. For virksomheder betyder det, at det ikke længere handler om, hvorvidt EPR kommer, men hvordan ordningerne indrettes, og hvor ens eller forskellige de bliver på tværs af EU.

2) Eco-design og Digital Product Passport: De tekniske krav formes nu

Arbejdet med ecodesignkrav under ESPR fortsatte i 2025, men langsommere end oprindeligt planlagt. For tekstiler kan de kommende krav blive afgørende, fordi de kan påvirke blandt andet materialevalg, holdbarhed og krav til produktinformation.

I 2026 fortsætter det tekniske arbejde, og der forventes flere høringer og drøftelser. Det er typisk her, detaljerne falder på plads, og hvor det er muligt at påvirke, hvad der bliver praktisk muligt og økonomisk realistisk i værdikæden.

3) Omnibus og forenkling: Færre i scope, men forventningerne forsvinder ikke

I 2025 blev Omnibusarbejdet en tydelig drivkraft i EU’s reguleringsdagsorden. Pakken ændrer i flere regelsæt på én gang og reducerer blandt andet antallet af virksomheder, som bliver direkte omfattet af kravene til rapportering (CSRD) og due diligence (CSDDD). For tekstilsektoren betyder det, at langt færre af vores medlemsvirksomheder er omfattet og det vil være de største virksomheder, der fortsat vil være direkte forpligtede.

For mange virksomheder kan det give mere luft i forhold til formelle krav. Men forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og investorer om transparens og ansvarlighed forsvinder ikke af den grund. I 2026 fortsætter de politiske forhandlinger, og derefter følger en ny fase med vejledninger og mere konkret implementering.

4) Green claims: Mere usikkerhed, men ikke frit spil

Green Claims Directive blev sat på pause i 2025, fordi der var bekymringer for, at verifikationskravene kunne blive for byrdefulde. Det skaber usikkerhed om, hvilken model EU ender med at lande for dokumentation af miljøudsagn. Samtidig gælder reglerne om forbrugerbeskyttelse og kommunikation allerede, og de stiller krav til, hvordan miljøudsagn præsenteres. Det betyder, at virksomheder fortsat bør arbejde systematisk med dokumentation og intern kvalitetssikring af claims.

5) PFAS: Skærpede krav banker på

I 2025 præsenterede ECHA en opdateret model for en bred PFAS-restriktion, som også omfatter beklædning. Retningen peger mod et strammere regime for nye tekstilprodukter, mens der lægges op til særlige overvejelser for genbrug og secondhand. I 2026 ventes der mere arbejde og en afsluttende høring. For virksomheder kan det udløse behov for ændringer i test, sourcing, produktion og leverandørkrav. 2025 blev også året hver Danmark gik forrest, og indførte vores eget forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler solgt på det danske marked. Forbuddet træder i kraft i 2026.

6) EU’s afskovningsforordning udskudt og justeret

EU’s skovrydningsforordning (EUDR) har i 2025 været præget af justeringer og udskudte deadlines. Det giver kortsigtet lettelse for nogle, men også usikkerhed for dem, der allerede havde investeret i forberedelser. Der kan komme nye afklaringer på simplificeringsmulighederne af de eksisterende regler i 2026.

7) Bioøkonomi: Mere politisk rygvind til biobaserede fibre

EU’s bioøkonomi-strategi er ikke lovgivning, men den signalerer retning. Der er øget fokus på at skalere biobaserede værdikæder og skabe markeder for biobaserede materialer. Tekstiler nævnes direkte, og både naturfibre og skovbaserede cellulosefibre fylder i perspektiverne. I 2026 forventes flere koblede initiativer at forme, hvordan dette omsættes i praksis, blandt andet en revision af metoder for miljøaftryk og nye industripolitiske tiltag.

Hvad kigger vi ind i, i 2026?

Selv om lovtempoet kan virke lavere, er tekstilsektoren fortsat på vej ind i en mere reguleret virkelighed. Forenkling ændrer især på tempo og omfang for nogle virksomheder, men den overordnede bæredygtighedsretning ligger fast. Her er de mest konkrete pejlemærker for 2026:

1. Revision af tekstilmærkningsforordningen. Forventes i første halvår 2026 og kan omfatte digital mærkning, mere harmonisering, krav til plejeinformation og muligvis også mere bæredygtighedsrelateret information.

2. Circular Economy Act . Forventes at fylde mere i 2026 og kan styrke rammerne for blandt andet secondhand, genanvendelse og håndtering af tekstilaffald. Herunder harmonisering og forenkling af reglerne inden for det udvidet producentansvar for emballage og tekstiler.

3. Environmental Omnibus . Har fokus på at lette byrder ved miljørapportering. For tekstiler kan det især få betydning for rapportering i forbindelse med producentansvar og udvalgte databasekrav.

4. Offentlige indkøb. Der forventes en revision i 2026 med fokus på at gøre det lettere for virksomheder, herunder mindre virksomheder, at byde. Det kan være relevant for flere tekstilsegmenter, hvor bæredygtighedskriterier fylder mere i udbud.

5. REACH . Revisionen er udskudt til 2026, og eventuelle ændringer kan påvirke kemikaliehåndtering, farvning, finish og dokumentationskrav.

6. ESPR og Digital Product Passport . 2026 bliver et år med fortsat teknisk udvikling, høringer og forventningsafstemning. Det er her, mange af de krav, der senere påvirker design og datadeling, tager form.

7. PFAS . 2026 kan blive et gennembrudsår for afklaringer og næste skridt, hvilket gør det oplagt at have fokus på substitution, test og leverandørdialog.

Kilde

Denne artikel er lavet på baggrund af Ohana Public Affairs årlige artikel, der giver en status på EU-lovgivningen. Du finder artiklen her .

DM&T følger udviklingen og holder jer opdateret

DM&T følger EU-lovgivningen tæt, både de store politiske linjer og de tekniske detaljer, der får betydning i hverdagen for vores medlemsvirksomheder. Vi holder vores medlemmer orienteret om nye krav, tidsplaner og væsentlige afklaringer, og vi bringer branchens perspektiver ind, når der er høringer og mulighed for dialog. Målet er at give jer et klart overblik og et bedre grundlag for at prioritere indsatser i produktudvikling, indkøb, dokumentation og kommunikation.

Få et detaljeret overblik over brancherelevant lovgivning og regulering

Vi har også opdateret vores overblik og tidslinje over brancherelevant lovgivning og regulering. Her får du et mere detaljeret overblik med procesbeskrivelser og hvilke virksomheder, der bliver omfattet samt hvornår reglerne træder i kraft. Derudover får du en enkel tidslinje med den væsentligste lovgivning.