Menu
DM&T inviterer til seminar om kopisager:

Få styr på fakta og undgå farlige myter

Du har måske hørt, at hvis man ændrer et produkt 10 % er det ikke en kopi. Den opfattelse lever i bedste velgående sammen med lignende myter. Men tør du basere dine valg på myter? Hvis du foretrækker fakta frem for myter, bør du deltage i DM&T’s gratis seminar om kopisager i november.

Foto: Bruno Aguirre on Unsplash
Foto: Bruno Aguirre on Unsplash

06. november 2019

Der hersker en udbredt myte om, at hvis man blot ændrer et produkt 10 %, kan det ikke betegnes som en kopi. Det er her, du skal hæfte dig ved ordet myte; det er nemlig ikke korrekt. Den regel findes ikke, og har aldrig eksisteret. Der findes flere lignende myter derude, men ingen af dem er sande.

Vil du være sikker på, at du ikke ender med en kopisag hængende over hovedet, bør du deltage i Dansk Mode & Textils seminar om kopisager. Så undgår du også at blive vildledt af de mange myter om kopiering.

På seminaret tager Dansk Mode & Textils samarbejdspartner Patrade fat på alle relevante problemstillinger i forbindelse med designprocessen, og stiller skarpt på, hvor grænsen går.

Advokat Mikkel Kleis, Patrade, gennemgår:

  • Hvilke produkter kan beskyttes og hvordan?
  • Hvor går grænsen? Hvornår er det en kopi?
  • Hvordan undgår man at krænke andres design?
  • Hvilke muligheder har man, hvis ens design bliver krænket?

Deltag i dette seminar og får værdifuld viden, der stiller din virksomhed langt stærkere i den fremadrettede designproces.

Målgruppe

Ansatte som arbejder med design, salg og markedsføring.

Tid & sted

Onsdag den 20. november 2019, kl. 14.00 til 16.00
Dansk Mode & Textil, BLOX, Frederiksholms kanal 30, mødelokale ”Los Angeles”

Onsdag den 27.november 2019, kl. 14.00 til 16.00
Dansk Mode & Textil, Birk Centerpark 38, 7400 Herning

Pris

DM&T medlemmer deltager gratis. Der opkræves no show fee på kr. 495 ex moms ved udeblivelse. Alle andre betaler kr. 995 ex moms.

Tilmelding

Sker til kursus@dmogt.dk senest den 13. november 2019.

Krav om minimum 10 deltagere for at kurset gennemføres. Maksimum 40 deltagere. 

"