Menu

Finsk vinder af Designers’ Nest

Designkonkurrencen Designers’ Nest har fundet en vinder. Det blev finske Henna Lampinen fra Aalto University, der løb med hæderen og 50.000 kr.

Designers' Nest vinderne.
Designers' Nest vinderne.

30. januar 2019

Designers’ Nest blev vanen tro afviklet som en del af Copenhagen Fashion Week. Tirsdag eftermiddag viste designtalenter fra en række af Nordens designskoler deres kreationer i håb om at løbe med den prestigefulde Designers’ Nest Award.

Og særligt finnerne kunne glæde sig denne dag. Det blev nemlig Henna Lampinen fra Aalto University, som løb med førstepladsen for sin kollektion, der trækker inspiration fra fabriksarbejdere under anden verdenskrig, 50’ernes husmødre og silver screen-stjerner. Med prisen følger en kontant præmie på 50.000 kr., en studietur til UEDA College of Fashion i Osaka i Japan og en pop up-udstilling i butikken Black i København.

Andenpladsen gik til Tuuli-Tytti Koivula ligeledes fra Aalto University, mens tredjepladsen gik til Ali Akbari fra Oslo National Academy of the Arts.

Vinderne er udvalgt af en jury, som består af:

  • Tiffany Godoy, chefredaktør - Instagramazine @th_rlty_shw
  • Janosch Mallwitz Senior designer - Dior Homme
  • Naomi Itkes, Creative consultant & contributing fashion editor to Purple Magazine
  • Mariasole Pastor Talent Acquisition Manager and Head of Fashion, Accessories and Jewellery - EyesOnTalents.com
  • Ane Lynge-Jorlén Creative Director, Designers’ Nest 
"