Menu

Forbrugerombudsmanden uddeler bøde på over 100.000 for pris-snyd

Virksomheder må ikke vildlede forbrugerne eller få tilbud til at fremstå mere attraktive ved at snyde med før-prisen. Forbrugerombudsmanden påser overholdelse af reglerne i markedsføringsloven, og i en netop afgjort sag kom det til at koste virksomheden mere end 100.000 i bøde for overtrædelse af reglerne.

Foto: Artem Bali on Unsplash
Foto: Artem Bali on Unsplash

25. september 2018

Forbrugerombudsmanden har netop afgjort en sag, hvor Irma har manipuleret med før-prisen for at gøre et tilbud mere attraktivt.

 

Forbrugerombudsmanden udtaler i sin pressemeddelelse om sagen:

 

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2015 Irma for at have overtrådt vildledningsforbuddet.

Forbrugerombudsmanden modtog dengang en klage fra en forbruger, der havde købt en Irmacykel til 2.995 kr. på irma.dk. Ugen efter blev forbrugeren opmærksom på, at cyklen blev solgt til 3.145 kr. og markedsført med en førpris på 3.495 kr. og en besparelse på 10 procent. 

Da Forbrugerombudsmanden efterfølgende undersøgte sagen, viste det sig, at cyklen fortsat blev markedsført på samme vis. Efter en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden oplyste Coop, at der var sket en fejl i forbindelse med markedsføringen af tilbuddet. 

Sagen er nu afsluttet med, at Coop har vedkendt sig ansvaret og accepteret en bødestraf på 60.000 kr. og konfiskation af udbyttet på 43.594 kr. 

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger: 

”Man må ikke stille forbrugerne en større besparelse i udsigt, end de reelt får. Det havde Irma gjort med denne cykel, og derfor politianmeldte vi virksomheden.” 

”Forbrugerne skal kunne stole på de tilbud, de møder, så de kan træffe beslutninger på et korrekt grundlag. Virksomhederne må ikke lokke forbrugerne med tilbud, som i realiteten ikke er tilbud.”  

Kontakt Dansk Mode & Textil, hvis du har spørgsmål om prismarkedsføring. 

"