Frankrig nærmer sig lov mod ultra-fast fashion

Frankrig er et skridt tættere på at indføre en af Europas mest omfattende reguleringer af ultra-fast fashion. Efter længere tids forhandlinger er den franske nationalforsamling og senatet blevet enige om en fælles lovtekst, der skal begrænse de miljømæssige konsekvenser af de mest ekstreme modeforretningsmodeller.

Lovforslaget er dog endnu ikke endeligt vedtaget. Den fælles tekst skal fortsat godkendes formelt i både nationalforsamlingen og senatet, før reglerne kan træde i kraft.

For europæiske og danske modevirksomheder er det især interessant, at den nye kompromistekst adskiller sig markant fra det lovforslag, som nationalforsamlingen vedtog i marts 2024.

Mere præcis målretning

Hvor det oprindelige forslag rettede sig mod fast fashion bredt set, er fokus nu indsnævret til en særskilt kategori af virksomheder inden for ultra-fast fashion.

Den nye tekst lægger op til, at virksomheder skal vurderes ud fra flere kriterier samtidig. Det gælder blandt andet antallet af produkter, der bringes på markedet, samt indikatorer for produkternes reparerbarhed og forventede levetid. Formålet er at ramme virksomheder, der baserer deres forretning på meget høje produktvolumener og ekstremt korte produktcyklusser.

Konsekvensen er, at langt størstedelen af europæiske modevirksomheder ikke længere forventes at falde ind under reguleringen.

Netop afgrænsningen har været et centralt stridspunkt gennem hele lovprocessen. Flere aktører har advaret mod en for bred definition af fast fashion, som kunne risikere at ramme virksomheder, der allerede investerer betydeligt i kvalitet, dokumentation, cirkulære løsninger og ansvarlig omstilling.

Den bekymring ser i vid udstrækning ud til at være blevet imødekommet i den tekst, der nu ligger på bordet.

Hårde sanktioner består

Selvom målgruppen er blevet snævret ind, fastholder lovforslaget en række markante virkemidler over for de virksomheder, der bliver omfattet.

Blandt andet lægger lovforslaget op til økonomiske sanktioner, der på sigt kan gøre produkter fra ultra-fast fashion-virksomheder op til 50 procent dyrere. Efter den nuværende tidsplan kan ordningen træde i kraft allerede fra 1. september 2026.

Derudover fastholdes et forbud mod reklamer for virksomheder, der kategoriseres som ultra-fast fashion. Forbuddet omfatter også influencer-markedsføring, som har været en væsentlig del af vækststrategien hos flere internationale platforme.

Lovforslaget indeholder samtidig krav om, at forbrugerne skal informeres om produkternes miljøpåvirkning og cirkulære egenskaber.

Implementeringen bliver afgørende

Selvom den politiske aftale nu er på plads, er der fortsat betydelig usikkerhed om, hvordan reglerne kommer til at fungere i praksis.

Flere centrale elementer skal først fastlægges gennem efterfølgende regeringsdekreter. Det gælder blandt andet de konkrete tærskelværdier for, hvilke virksomheder der bliver omfattet, beregningen af de økonomiske sanktioner samt de praktiske krav til virksomhederne.

Derfor bliver implementeringsfasen afgørende. Det er her, det skal vise sig, om loven reelt kommer til at ramme de aktører, den er tiltænkt, uden samtidig at skabe utilsigtede konsekvenser for virksomheder, der arbejder målrettet med den grønne omstilling.