Genanvendt polyester møder stor kritik – men hvad er op og ned?
Når man benytter kasserede plastflasker til genanvendt polyester, er det greenwashing og uden reel miljøeffekt. Sådan lyder kritikken fra flere kritikere. DM&T ser det som en relevant debat, men understreger, at den ikke må blive forsimplet. For selvom det ikke er den optimale løsning, er der flere positive aspekter ved at omdanne plastikaffald til polyester. I denne artikel sætter vi fokus på nuancerne i debatten.

Genanvendt polyester er under kraftig kritik. Senest har en TV2-dokumentar fået diskussionerne til at blusse op igen, og DM&T har været med til at nuancere billedet, blandt andet på TV2 News, tv2.dk og i 19 Nyhederne. En stor del af kritikken går på, at størstedelen af den genanvendte polyester stammer fra plastikflasker, der omdannes til polyester.
Selvom særligt dokumentaren forsøger at gøre genanvendt polyester fremstillet af plastikflasker til noget entydigt dårligt, og at der er flere kritiske røster, herunder Plastic Change og Forbrugerrådet TÆNK, der peger på dette, er debatten ikke så sort/hvid.
”Det er en relevant diskussion, men den indeholder også mange nuancer. For der er ingen tvivl om, at det optimale ville være fiber til fiber-genanvendelse af polyester, men her mangler vi fortsat løsninger i stor skala. Men genanvendt polyester fremstillet af plastflasker har stadig fordele, og derfor er det et godt skridt på vejen,” siger Marie Busck, Chief Sustainability Officer i DM&T.
Hun understreger, at der ikke er tale om plastflasker fra det danske retursystem, der er tale om, når det handler om genanvendt polyester, men at det oftest er flasker, der stammer fra lande, hvor man ikke har samme velfungerende indsamlingssystemer og lukkede kredsløb. Samtidig er det vigtigt, at man ikke baserer hele sin bæredygtighedsindsats på materialer, forklarer Marie Busck.
”Som virksomhed er man nødt til at have et bredere fokus end blot på materialer. Man skal have et langt bredere perspektiv på den cirkulære omstilling, og også arbejde med forebyggelse af affald, men vi kan ikke undvære genanvendelse; det er en del af løsningen,” siger hun.
Det går kritikken på
I den senere tid er brugen af genanvendt polyester (herefter omtalt som rPET) i tekstiler blevet mødt med stigende kritik. Kritikken går især på tre punkter:
At flasker bliver taget ud af et velfungerende cirkulært system (pant og fødevareemballage) og i stedet anvendes i tekstiler, som i dag ofte ender som affald fremfor at blive genanvendt. Dermed flyttes plasten fra et lukket loop til et åbent loop.
At markedsføring af rPET kan risikere at vildlede forbrugere, hvis det præsenteres som en fuldt bæredygtig løsning, snarere end et skridt på vejen, og at det dermed bruges som et redskab til at fastholde fast fashion – altså at man kan markedsføre mere og mere nyt tøj med “grøn samvittighed”.
At branchens fokus på materialer er skævt, hvis det overskygger andre vigtige indsatser som reduktion af overproduktion, nye forretningsmodeller og ansvarlig leverandørstyring.
Kritikken er bestemt relevant. Men den tegner også et forsimplet billede, som der er behov for, bliver nuanceret. Selvom rPET ikke er den optimale løsning, så er rPET reel genanvendelse, som bidrager til at reducere klimabelastningen her og nu – og det er vigtigt at få frem.
Klimafordelen er reel og rPET opfylder definitionen på genanvendelse
I kritikken betegnes flaske-til-fiber som et ”smuthul”. Men open-loop genanvendelse er ikke en ufuldstændig løsning – den er fuldt anerkendt i de internationale LCA-standarder (ISO 14044 og EU’s ILCD-handbook). Når et genanvendt materiale reelt erstatter en jomfruelig råvare, skal man kreditere den produktion af nyt, der er undgået. I praksis betyder det, at når rPET erstatter fossilbaseret polyester i tekstiler, fortrænger det produktionen af ny olie- og gasbaseret polyester, og dermed reduceres klimaaftrykket.
Selvom rPET ikke er den ideelle closed-loop løsning, giver den dokumenterede reduktioner her og nu. En analyse fra 2024 af en Nordic Swan Ecolabel sportstrøje viser, at 100 % rPET kan reducere CO₂-aftrykket med ca. 15 % sammenlignet med en markeds-gennemsnitlig trøje, hvor kun 14 % af materialet er rPET. Denne konklusion bakkes op af flere andre livscyklusstudier, som ligeledes finder markante CO₂-besparelser, når jomfruelig polyester erstattes af rPET.
I debatten bliver der sået tvivl om, hvorvidt rPET i tekstiler ”tæller” som genanvendelse. Hvis vi læner os op ad de internationale standarder, så er svaret ja. ISO 14021 definerer recycled content som andelen af pre- eller post-consumer genanvendt materiale i et produkt. Når brugte plastflasker bliver til tekstilfibre, er de per definition genanvendt i henhold til den internationale definition.
Greenwashing eller ej?
En del af kritikken går på, at markedsføring af genanvendt polyester medfører merforbrug fordi forbrugerne kan købe med ’grøn’ samvittighed. På den måde kan det ses som greenwashing. Her er det vigtigt at gøre klart, at der er en risiko for greenwashing, hvis rPET markedsføres som en fuldt bæredygtig løsning.
Men hvis virksomheder holder sig til Forbrugerombudsmandens retningslinjer - og altså kun kommunikerer faktuelt om indholdet af genanvendt materiale, har dokumentationen i orden og undgår generiske udsagn som ”grønnere” eller ”bedre for miljøet” - samt angiver procentsatsen af genanvendt materiale, så er der med stor sandsynlighed ikke tale om greenwashing.
Vil du vide mere om, hvordan du kommunikerer bæredygtige og ansvarlige initiativer?
Vil du vide mere om, hvordan du kommunikerer bæredygtige og ansvarlige initiativer? Læs DM&T’s vejledning ”Undgå greenwashing i din markedsføring”.
rPET er markant dyrere end ny polyester
Fast fashion får oftest skylden for det stigende forbrug af polyester og også genanvendt polyester. Selvom det er korrekt, at fast fashion har været med til at øge det globale polyesterforbrug, er der en væsentlig pointe, når det kommer til genanvendt polyester. Og den skal findes i omkostningerne, som typisk er noget, fast fashion-brands gerne vil nedbringe.
Genanvendt polyester er i dag i gennemsnit 2,5 gange dyrere end jomfruelig polyester. Det betyder, at brugen af rPET er en investering for virksomhederne, men ikke en genvej til billig masseproduktion. Hvis formålet var at presse priser og accelerere fast fashion, ville det økonomisk være langt lettere at fortsætte med fossilbaseret polyester. En udvikling man kan se hos de hastigt fremstormende ultra fast fashion-platforme.
Fremtiden er fiber til fiber-genanvendelse
Selvom rPET fra flasker spiller en vigtig rolle i dag, er det ikke en løsning, der skal stå alene på den lange bane. Fremtiden ligger i fiber til fiber-genanvendelse, hvor gamle tekstiler omdannes til nye tekstiler. Flere rapporter understreger, at det er her, de største klimagevinster kan hentes, og at branchen allerede investerer i teknologier til at opskalere disse løsninger.
Konklusion
Kritikken af rPET er ikke uden berettigelse, men den tegner et forsimplet billede. Brugen af flasker til tekstiler:
Er anerkendt i internationale standarder som reel genanvendelse.
Giver dokumenterede reduktioner i CO₂-aftrykket.
Har en veletableret værdikæde og har været brugt i årtier.
Indgår i et frit marked, hvor politikere – ikke virksomheder – må sætte rammerne.
Er i dag væsentligt dyrere end ny polyester, hvilket viser, at rPET ikke bruges som et “fast fashion”-værktøj til billig masseproduktion.
Samtidig skal vi som branche sikre, at arbejdet med rPET går hånd i hånd med investeringer i fiber til fiber-genanvendelse, nye forretningsmodeller og ansvarlig produktion.
rPET er ikke en perfekt løsning, men et vigtigt skridt på vejen.