Menu

Har en distributør krav på kompensation ved opsigelse?

DM&T holder et seminar om agenter og distributører, hvor dette og mange andre spørgsmål behandles. Seminaret holdes både i Herning og København. Book din plads, før det er for sent.

Foto: Photo by Ashim D’Silva on Unsplash
Foto: Photo by Ashim D’Silva on Unsplash

19. februar 2019

Svaret på spørgsmålet er, at en distributør som udgangspunkt ikke har krav på kompensation ved opsigelse.

 

Årsagen er, at distributøren i bund og grund er en kunde, som aftager varer til en favorabel pris og derfor allerede har fået sine fordelagtige vilkår på købstidspunktet.

 

Men ingen regel uden undtagelse, så man kan alligevel komme til at befinde sig i en situation, hvor en distributør har krav på kompensation, herunder

 

  • Hvis man ikke har en kontrakt
  • Hvis distributøren er underlagt særregler i udlandet¨
  • Hvis man har aftalt det 

Hør meget mere om denne situation og en lang række andre forhold i forbindelse med indgåelse af aftaler og ved opsigelse af distributører og agenter.

 

DM&T’s samarbejdspartner advokat Ph.D Jørgen Lykkegård kommer på seminaret og giver deltagerne overblik over de tvister, der kan opstå ved opsigelse af agenter og distributører.

 

Vi har også inviteret to erfarne personer fra branchen til at komme og dele ud af både gode og knapt så gode erfaringer. Det er adm. direktør Peter Mazur fra CNS Group og global export manager Mikkel Rasch fra DK Company.

 

Seminaret afholdes i: 

 

KØBENHAVN: Onsdag den 20. marts 2019, kl. 13.00-16.00 ved BLOX, Frederiksholms Kanal 30, mødelokale ”Los Angeles”.

 

HERNING: Tirsdag den 26. marts 2019, kl. 13.00-16.00 hos DM&T, Birk Centerpark 38, 7400 Herning.

 

Du kan læse mere her eller tilmelde dig og eventuelle kollegaer allerede nu på kursus@dmogt.dk. Husk at angive alle deltageres navne, og om du vil deltage i Herning eller København. Det er gratis at deltage for medlemmer af Dansk Mode & Textil, mens alle andre betaler kr. 995 ex. moms. No show fee: kr. 495 ex. moms.

Program for seminaret

  • Oplæg fra Peter Mazur, adm. direktør CNS Group, der fortæller om, hvorfor de bruger agenter og distributører, hvordan de udvælger dem, deres daglige dialog mv.
  • Oplæg fra Michael Hillmose, international chef DM&T, om hjælp til udvælgelse af agenter og DM&Ts agentlister
  • Oplæg fra Michael Lund-Nielsen, advokat DM&T, om agenter, de vigtigste overvejelser ved indgåelse af kontrakten
  • Oplæg fra Camilla Christensen, advokat DM&T, om distributører, de vigtigste overvejelser ved indgåelse af kontrakten
  • Oplæg fra Jørgen Lykkegård, partner, advokat (H), ph.d, TVC med speciale i agenter og distributører med særligt fokus på tvister ved opsigelse
  • Oplæg fra Mikkel Rasch, global export manager DK Company, om virksomhedens overvejelse, når en agent eller distributør skal opsiges, hvornår skal samarbejdet afbrydes, hvordan tages dialogen, hvilke tvister kan der opstå
  • Oplæg fra Rikke Mynster Johansen, advokat DM&T, om opsigelser, hvor der ikke er en kontrakt, hvad gælder i udlandet, varsler og særregler i udlandet/EU
"