Her er DM&T-direktørens perspektiver på valgkampens anden uge

Vi er nu halvvejs i valgkampen frem mod folketingsvalget den 24. marts, og valgkampens anden uge har budt på lidt af hvert. Blandt andet har DM&T sammen med VIA haft fornøjelsen af tale om praksisnær forskning og udviklingen med Konservatives Lise Bertelsen i mandags. Samtidig har flere af de temaer, jeg pegede på i sidste uges valgkampsfokus, fortsat været på agendaen, og nye detaljer er kommet til.

Vi har også fået den første duel mellem de to statsministerkandidater, og her er de forhold, jeg har fundet mest interessant i anden uge af valgkampen.

Fokus på erhvervslivets vilkår

Venstre præsenterede sit erhvervsudspil tirsdag. Jeg er glad for, at vi nu får fokus på det erhvervsliv, som immervæk er en afgørende forudsætning for, at der er penge at bruge på velfærd, men samtidig kunne jeg godt ønske mig, at erhvervslivet fik endnu mere fokus i valgkampen. Måske er det ønsketænkning, men man har da lov at håbe.

Der er to ting, jeg særligt noterer mig ved Venstres udspil. For det første vil man sænke selskabsskatten med 2 procentpoint, og det skal særligt komme SMV’er til gavn. Det glæder mig, at man i Venstre fokuserer på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, hvor langt størstedelen af landets virksomheder er netop SMV’er; noget der også gælder i livsstilsbranchen. Og der er fornuft i at sænke selskabsskatten, hvis man spørger den liberale tænketank CEPOS. Deres udregninger viser, at hvis man sænker selskabsskatten fra 22 til 20 procent, vil det øge væksten med 26 mia. kr. og beskæftigelsen med 1100 fuldtidspersoner.

Derudover er jeg glad for, at udspillet også har fokus på at reducere de administrative byrder for danske virksomheder. Her vil venstre reducere byrderne med 25 procent frem mod 2030 og indføre en byrdestopgaranti, og i en verden, hvor det kun er blevet mere komplekst at drive virksomhed, er det afgørende, at der fra politisk hånd er fokus på at gøre de administrative byrder lettere – ikke tungere.

Debatten om formueskat tog en drejning, og efterlod alle mere forvirrede

Der har stadig været heftig debat om formueskatten, siden Socialdemokratiet foreslog den som finansiering af deres skoleudspil. Det berørte jeg i sidste uges kommentar til valgkampen . I den konstaterede jeg, at det ville efterlade erhvervslivet i en usikker situation, bl.a. fordi værdien af virksomheder også skulle indregnes i formuerne. Men hvordan opgør man den værdi, og hvilken effekt har det for iværksættere og familieejede virksomheder? Det spørgsmål har præget debatten siden, og forslaget har fået en hård medfart fra nogle af de største virksomheder i Danmark og fra en række iværksættere, der frygter konsekvenserne.

Men søndag aften blev forvirringen total. I den direkte duel mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen fik den siddende statsminister sagt, at iværksættere nu pludselig ikke er blandt dem, der skal betale formueskat. Det står ellers sort på hvidt i Socialdemokratiets udspil. Oveni i det havde flere sået tvivl om Socialdemokratiets beregninger.

Jeg fastholder at formueskatten er en farlig vej at gå. Den seneste tids forvirring gør det ikke ligefrem bedre. Lige nu har hverken vi som branche eller erhvervslivet som helhed behov for mere usikkerhed. Tværtimod har vi behov for stabilitet og klare rammer, og jeg kan blive bekymret, hvis vi om under to uger skal stå på valgstedet og træffe beslutninger om blandt andet formueskat på et så usikkert grundlag. Det er hverken danskerne eller vores virksomheder tjent med.

Pensionsudspil kan svække de offentlige finanser og arbejdsudbuddet

Socialdemokratiet, Radikale og Moderaterne har alle præsenteret pensionsudspil, og det gik ikke ubemærket hen. De to førstnævnte partier vil lade pensionsalderen stige mindre end tilfældet er i dag. Moderaterne vil ikke ændre på det. Til gengæld har de planer om en deltidspension, mens Radikale vil lade danskerne gå på pension tre år før tid mod at ens folkepension nedsættes varigt. Socialdemokraterne vil sætte et loft på 66 år for den såkaldte Arne-pension, selvom pensionsalderen stiger.

Der er mange teknikaliteter i de forskellige udspil, og det kan være svært at gennemskue konsekvenserne. Der, hvor jeg kan blive bekymret, er, når det begynder at rokke ved arbejdsudbuddet og skabe usikkerhed for arbejdsgiverne og erhvervslivet generelt.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har regnet på Socialdemokraternes udspil . I 2035 vil det forringe arbejdsstyrken med 6.000 fuldtidsbeskæftigede og svække de offentlige finanser med 4,6 mia. kroner. Derudover vil den såkaldte finanspolitiske holdbarhed falde med 30 mia. kroner, og dermed udgør den kun 0,3 procent af BNP. Det indikerer en usikker fremtid for de offentlige finanser.

Vi lever længere og dermed giver det mening, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Og vi har behov for en pensionsmodel, der giver os en solid sokkel, vi kan bygge vores erhvervsliv og samfund på. Det har vi med velfærdsforliget fra 2006, og derfor er jeg bekymret, når man vil pille ved det. Tiderne er usikre, og vi har behov for, at pensionsmodellen er med til at understøtte en positiv samfundsudvikling, ikke underminere den.