Holland: Tekstilvirksomheder skal frit kunne vælge producentorganisation

Det udvidede producentansvar for tekstiler volder mange i branchen hovedpine. I Holland har vi erfaret, at mange tekstilvirksomheder har følt sig presset til at vælge Stiching UPV Textiel, og derfor gør vi opmærksom på, at der ikke er en forpligtelse til at vælge netop denne producentforening. Det har den hollandske konkurrencemyndighed ACM for nyligt påpeget.

dmogt orienterer epr i holland 1300x650
3 sep. 25

Den hollandske konkurrencemyndighed, Autoriteit Consument & Markt (ACM), greb i juni måned ind over for to organisationer i tekstilbranchen: dels Stichting UPV Textiel, som er den største kollektivordning for mode- og tekstilvirksomheder i Holland og som håndterer det udvidede producentansvar (UPV) for tekstiler, og dels brancheforeningen Vereniging Herwinning Textiel (VHT). ACM udtrykte bekymring for, at organisationernes kommunikation kunne give indtryk af, at tekstilvirksomheder var forpligtet til at anvende bestemte aktører eller løsninger for at opfylde deres lovpligtige forpligtelser til indsamling, genbrug og genanvendelse af tekstiler.

Der skal være valgfrihed for tekstilvirksomheder

Efter dialogen har ACM præciseret, at:

Tekstilvirksomheder frit skal kunne vælge, hvem de vil indgå aftaler med, og hvilken kollektivordning de ønsker at tilslutte sig.

Branche- og producentorganisationer ikke må kommunikere eller handle på en måde, der begrænser denne frihed.

ACM understreger samtidig, at konkurrence mellem forskellige aktører på området er vigtig, da den bidrager til lavere priser, bedre kvalitet i indsamlings- og genanvendelsesløsninger samt øget innovation og bæredygtighed i sektoren.

Med indgrebet har myndigheden sikret, at der ikke sker konkurrencebegrænsning, og at tekstilvirksomheder i Holland fortsat har valgfrihed, når de lever op til reglerne om udvidet producentansvar for tekstiler. UPV har i samme ombæring erklæret, at de vil kommunikere tydeligere om deres satser.

Relevans for Danmark:

Også herhjemme står branchen foran implementeringen af et udvidet producentansvar for tekstiler. Den hollandske afgørelse viser, hvor vigtigt det er, at virksomhedernes valgfrihed og konkurrence mellem ordningerne fastholdes som en central forudsætning for en velfungerende og bæredygtig producentansvarsordning.

Læs de hollandske konkurrencemyndigheders artikel (på hollandsk): ACM påpeger vigtigheden af valgmuligheder for virksomheder, når de genanvender tekstiler | ACM

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michael Hillmose 2025
Michael Hillmose

International chef

97117294

mhi@dmogt.dk

michaelhillmose

Marie Busck 2025
Marie Busck

Chief Sustainability Officer

97117293

mb@dmogt.dk

marie-busck-5937673

Michelle van Velthoven Utzon-Frank
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Chefkonsulent, bæredygtighed

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank