Menu
Deltag i DM&T's seminar og få svaret:

Hvornår gælder dine salgs- og leveringsbetingelser i Tyskland?

Dine salgs- og leveringsbetingelser kan vise sig at være ubrugelige, hvis du ikke har styr på de tyske regler. Vil du være sikker på at overholde reglerne, uanset om vi taler fysisk eller online handel, bør du deltage i DM&T’s seminar 22. oktober.

Foto: Christian Wiediger on Unsplash
Foto: Christian Wiediger on Unsplash

10. september 2019

Du har betalt gode penge for at lave dine salgs – og leveringsbetingelser til det tyske marked. Men ofte er det spild af penge, hvis du ikke sørger for, at dine betingelser bliver en del af aftalen med kunden.

Der gælder rimeligt strenge regler for, hvad man må aftale i sine salgs-  og leveringsbetingelser i Tyskland. Det gælder især over for forbrugerne. Udover det findes der forskellige forudsætninger og informationskrav, som skal opfyldes, hvis du handler fysisk eller online og gerne vil have dine betingelser med i aftalen.

Ofte ser man ved danske forhandlere, at de skriver en lille henvisning til salgs – og leveringsbetingelserne på deres regning til kunden, når de har leveret varerne. Dette er ikke tilstrækkeligt i Tyskland. Online er det rimelig nemt at sætte et ordresystem op, således at de retlige krav overholdes. Du skal blot vide, hvordan reglerne ser ud. Hvis vi taler om ordre på skrift eller ved fysisk handel, opstår der andre problemer ved inddragelse af dine salgs – og leveringsbetingelser. 

Hvordan man gør – om det er ved fysisk handel eller online – forklarer Thilo Wind fra Anders Partners, når Dansk Mode & Textil inviterer til seminar om særlige regler i Tyskland  den 22. oktober i Herning. På seminaret får du også viden om, hvordan man bruger stylenavne i Tyskland, ansættelsesret og etablering i landet og flere af de særlige regler, der gælder i Tyskland.

Du kan læse mere og tilmelde dig her. Husk, at du som medlem af Dansk Mode & Textil naturligvis deltager gratis.

Om Andersen Partners Advokatfirma

 

Andersen Partners er et full-service Advokatfirma med hovedkontor i Kolding og afdelinger i København, Hamborg og Flensborg. I Tyskland er der 8 Rechtsanwälte, som yder specialiseret rådgivning af Andersen Partners klienter, som alle har mange års erfaring med dansk-tysk og international erhvervsret og som også rådgiver på dansk. Andersen Partners beskæftiger ca. 100 medarbejdere, deraf 50 jurister.

Kontakt

Mød Thilo Wind, når Dansk Mode & Textil 22. oktober 2019 inviterer til seminar om reglerne ved handel med Tyskland. Foto: PRThilo Wind
Partner, Rechtsanwalt
Fachanwalt für Handels- und Gesellschaftsrecht

Direkte +49 (0)461 16723411
Mobil    +49 (0)160 90113779
twi@andersen-partners.dk

"