Menu

IC Group overvejer flere frasalg

Investorerne får tilbageført op mod 2 mia. kr., og IC Group gør det nu klart, at det er slut med at investere i nye brands. I stedet overvejer IC Group at sælge flere brands.

Foto: Tiger of Sweden
Foto: Tiger of Sweden

28. august 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

I maj sagde IC Group farvel til det største brand i porteføljen Peak Performance, som blev solgt til finske Amer Sports for 1,75 mia. kr., og det kan være startskuddet til et større salg af modeselskabets brands. Det kom frem på den analytikerkonference, der blev afholdt i forbindelse med præsentationen af selskabets årsregnskab. Ifølge Finans forklarede adm. direktør Alexander Martensen-Larsen, at selskabet nu vil forgyde aktionærerne ved at tilbagebetale godt 2 mia. kr. gennem et program for tilbagekøb af aktier samt ordinært og ekstraordinært dividende.

Det betyder også, at IC Group er færdige med at købe og nu vil fokusere på at sælge ud af forretningen.

»Det er korrekt. Vi har ikke opkøbsplaner. Der er heller ikke på nuværende tidspunkt flere salgsplaner eller aktive processer i gang om handler. Men når tiden er rigtig i forhold til aktionærerne, vil vi også overveje at frasælge flere mærker. Det ligger jo i strukturen med, at IC Group nu bliver et rent finansielt holdingselskab, mens vi decentraliserer, så mærkerne bliver mere selvstændige virksomheder,« siger Alexander Martensen-Larsen ifølge Finans.

IC Direktøren vil dog ikke kommentere, hvorvidt der er konkrete henvendelser på nogle af selskabets fire brands.

"