Menu

Ingen ændringer uden eksistens: Forsvinder modebranchen ryger de bæredygtige tiltag med

Forleden skrev den mangeårige modejournalist Sarah Skarum, at "modebranchen ikke skal reddes. Den skal ændres". DM&T mener, at branchen skal både reddes og ændres, og derfor har Adm. Direktør Thomas Klausen forfattet denne kronik.

07. maj 2020 Af Thomas Klausen , tk@dmogt.dk

Når Sarah Skarum i sin klumme d. 28. april skriver, at modebranchen skal ændres, kan jeg kun give hende ret. I virkeligheden kan jeg erklære mig enig i størstedelen af de problemstillinger, hun fremhæver.

Men når hun mener, at branchen ikke skal reddes, hører enigheden op. I min verden behøver der ikke være en modsætning mellem at redde og at ændre branchen. Faktisk vil jeg mene, at de to ting går hånd i hånd. Hvis noget skal ændres, må det nødvendigvis bestå. Ellers er der intet at ændre på.

Hvis ikke modebranchen får en hjælpende hånd igennem krisen, så risikerer vi, at store dele af branchen ikke overlever. Og det er svært at blive et bæredygtigt modebrand, hvis man, grundet konkurs, er ophørt med at være et modebrand.

Konkurser der også betyder, at livsværk styrter i grus, dygtige og kreative mennesker i tusindvis vil stå uden job og Danmark mister vigtige eksportkroner. Det er slemt nok i sig selv. Men vi mister også alt det arbejde, der allerede er foretaget og al den viden, der skal til for at skabe en bæredygtig omstilling.

For arbejdet var i gang. Og nej, udviklingen gik ikke hurtigt nok, men før coronakrisen ramte os, var der alligevel mange indikatorer, der pegede i den rigtige retning. Strategier og handlingsplaner var i gang med at blive effektueret, virksomhederne havde ændret procedurer og var overgået fra snak om bæredygtighed til reel handling.    

Uanset hvornår en krise som den, COVID-19 medfører, rammer, er den kritisk. Men for modebranchen kommer den på et særligt kritisk tidspunkt, fordi de danske modevirksomheder netop havde intensiveret en række initiativer, der skulle bidrage til at øge tempoet i den bæredygtige omstilling.  Kort tid forinden havde vi som en del af klimapartnerskabet for handels særlige tekstilspor også afleveret fem konkrete forslag og 20 tiltag, der vil bidrage til den overordnede målsætning om at nedbringe udledning af drivhusgasser med 70 % i 2030.

Visionen for klimapartnerskabet og dermed også for den danske modebranche er, at Danmark skal være førende i EU, når det kommer til at designe, fremstille, bruge og genanvende tøj og tekstiler på en bæredygtig måde.

Så selvom coronakrisen sætter dybe spor i branchen, må den ikke også kvæle den vision. For blandt de vigtigste lærdomme fra den aktuelle krise er, at den bæredygtige omstilling er mere aktuel end nogensinde.

Modebranchen står i dag for 8-10 % af den samlede globale CO2-udledning. Det skal vi ganske enkelt have lavet om på. Og her er det ganske rigtigt, at bedre produkter, der holder længere, vil bidrage positivt til netop det.

De fem forslag fra klimapartnerskabet er vidtrækkende. Uden at gå i detaljer indeholder de blandt andet en anbefaling om at etablere et partnerskab, der kan sikre, at den bæredygtige omstilling holdes på sporet, ligesom der er forslag, som skal styrke design og produktion med fokus på mindre spild, cirkulær økonomi og et højere kompetenceniveau. Noget der alt sammen taler ind i de problemstillinger, Sarah Skarum fremdrager.

Det fjerde forslag er også essentielt i forhold til Sarah Skarums klumme. Det handler nemlig om at skabe en bæredygtig forbrugsadfærd for tøj og tekstiler. Alle elementer i dette forslag skal netop bidrage til, at forbrugerne får en større forståelse af, hvor mange ressourcer, det kræver at producere et stykke tøj, og hvordan man passer på det, vasker det korrekt og reparerer det. Alt sammen noget, der kan styrke bevidstheden om værdien af et stykke tøj. Noget der vil øge bevidstheden og forhåbentlig bidrage til, at vi som forbrugere forstår, at tøj ikke bare er noget, vi køber, bruger tre gange og smider væk.

Vores budskab er klart. Branchen skal ændre sig, og vi oplever, at størstedelen af branchen aktivt forsøger at ændre sig til det bedre. Men modebranchen er globalt set en supertanker, som bekendt tager tid at vende. Branchen har et enormt ansvar for, at det sker, men forbrugerne er også nødt til at vise, at de faktisk vil betale for disse ændringer.

For bæredygtighed og omstillingen hertil er på ingen måde gratis. Virksomhederne er i gang, men i øjeblikket smuldrer det fundament, de skal bygge en bæredygtig fremtid på.

Stribevis af konkurser har aldrig været bæredygtigt.

"