Kina beskyldes af vestlige lande for brud på menneskerettighederne i forbindelse med, at det er kommet frem, at den kinesiske stat har oprettet arbejdslejre i Xinjiang-provinsen, hvor især Uighurerne arbejder under slavelignende forhold.
Nu er det, ifølge blandt andre britiske BBC, kommet frem, at den kinesiske regering er gået voldsomt til modangreb mod store, vestlige brands som blandt andet H&M og Nike. Det sker efter, at en række lande har sanktioneret det kinesiske styre, efter det er kommet frem, at kineserne indlogerer den muslimske minoritetsbefolkning Uighurerne i arbejdslejre, hvor de bliver tunget til at plukke bomuld.
Kina benægter og er derfor gået til modangreb.
Ifølge flere internationale medier er det ikke længere muligt at købe varer fra H&M online på Kinas store multibrand-handelsplatforme som Tmall, JD.com og andre, mens de fysiske H&M-butikker er forsvundet som destinationer i Kinas mest benyttede taxa-app, hvilket er væsentligt i et land som Kina.
Kina sender sanktioner den anden vej
EU har ikke siden optøjerne på den Himmelske Freds Plads sanktioneret Kina i sammenhæng med brud på menneskerettighederne, men undertrykkelsen af minoriteter i Xinjiang-provinsen har angiveligt nu været den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.
Sanktionerne har ramt en række navngivne kinesiske embedsfolk, der beskyldes for at have bidraget aktivt til indespærringen af Uighurerne.
Den slags bliver ikke modtaget med kyshånd i Kina, hvor styret allerede har reageret med at ”bytte” sanktionerne, så de rammer EU-medlemmernes folkevalgte.
Men kineserne stopper ikke ved politiske sanktioner.
Kommunistpartiets omfattende kontrol med ”online-Kina” betyder, at det kinesiske styre hurtigt kan koordinere og udelukke kritikere af systemet, og det greb har de altså benyttet sig af.
H&Ms fysiske butikker i Kina er dog stadig, næsten alle sammen, åbne.
Etik eller salg; hvad er vigtigst?
På nuværende tidspunkt er det svært at spå om, hvilken effekt Kinas forsvindingsnummer med H&M i hovedrollen vil få.
Vil man have en ide om det, kan man dog kigge lidt tilbage i historien og finde den sydkoreanske retailer Lotte, der havde butikker i Kina. Havde, som i datid, for da Sydkorea og Kina havnede i en politisk tvist, endte Lotte-kæden med at lukke samtlige butikker i Kina.
Det er altså ikke første gang, Kina inddrager ikke-statslige brands i sager, de ikke nødvendigvis er direkte impliceret i.
Spørgsmålet er så, hvordan man som brand sørger for at opretholde en fornuftig linje mellem etik og salg. For med over 1,4 milliarder potentielle kunder på det kinesiske marked er det et særdeles lukrativt marked.
Med kunder, der kræver, at brands har styr på deres værdikæde, overholder lovgivning og forventer et velkalibreret moralsk kompas, er den ligning blevet sværere end hidtil at få til at gå op.
Kina benægter påstandene og siger, at lejrene, som Uighurerne er indespærret i, er til gen-uddannelse og en præventiv terrorindsats.