Menu

Krisen, der bliver ved med at give: Hvad betyder en kinesisk energikrise for branchen?

Den sundhedsmæssige krise forårsaget af Covid-19 var stor nok, men med sig har virussen også trukket en krise på fragtmarkedet, fået råvarepriserne til at stige og nu skal branchen også forholde sig til en kinesisk energikrise.

04. november 2021 Af Anders Kristiansen , ask@dmogt.dk

En økonomisk krise i kølvandet på udbruddet af Covid-19 var næppe en utopisk tanke.

Rent krisemæssigt er der dog tale om en helt anden krise, end mange nok havde forventet. Efterspørgslen ville falde globalt, meldte flere økonomer ud, men realiteten blev en helt andet.

Stort set alle i branchen har efterhånden stiftet bekendtskab med stigende råvarepriser og fragtrater, men nu kan et nyt kinesisk problem ende med at give hovedpiner rundt omkring i branchen.

Den kinesiske præsident Xi Jinping har nemlig givet de kinesiske fabrikker besked på at skrue ned for co2-udledningen, og samtidig er det blevet dyrere for fabrikkerne at holde produktionen kørende.

Det kan påvirke danske virksomheder, fortæller Allan von Mehren, der er Chief Analyst hos Danske Bank med fokus på det store rige mod øst, til DM&T.

- Der er flere årsager til, at der er energikrise i Kina. De forskellige regioner har et loft over, hvor meget co2, de må udlede, for at Kina kan nå deres målsætninger om at sænke deres overordnede co2-udledning. Et meget højt produktionsniveau i 2021 har dog betydet, at de forskellige regioner har nået loftet hurtigere end forventet. Det har regeringen i Kina selvfølgelig været ude at kritisere dem for, for det er ikke meningen, at de bare skal bruge løs, indtil de rammer loftet, siger han og fortsætter:

- Samtidig er der ikke investeret ret meget i kul, så der nu er mangel herpå. Det har fået priserne på kul til at stige meget kraftigt, hvilket selvfølgelig også giver højere priser på el. Det betyder højere priser på at holde fabrikkerne kørende, hvilket igen giver højere priser på varerne, siger Allan von Mehren.

Skidt nyt for den danske branche

Både stigende fragtrater og råvarepriser kom bag på de fleste.

De færreste havde forventet, at en global krise ville give markant øget efterspørgsel, og i Kina havde de heller ikke set den komme.

- Produktionsniveauet i Kina har været tårnhøjt i Kina i 2021, blandt andet drevet frem af et amerikansk vareforbrug, der langt overstiger forventningerne. Med energikrisen in mente, så betyder det, at produktionsomkostningerne stiger i Kina, og man skal nok forvente at skulle betale en højere pris, siger Allan von Mehren og påpeger, at man i øjeblikket ser de højeste inflationsrater i 25 år på det kinesiske marked.

Han fortæller også, at Danske Bank arbejder med et producentprisindeks, som peger på, at priserne på kinesisk produktion overordnet set er steget med ti procent siden Covid-19-udbruddet. Det er dog svært at sige noget om mode- og tekstilbranchen isoleret set, og der er forskellige scenarier i spil.

- Produktionsomkostningerne i Kina er uden tvivl steget, men i hvor høj grad afhænger også af, om man har egen produktion i Kina, eller om man sourcer derude, hvor det i så fald vil blive dyrere, lyder det.  

Fortsætter prisudviklingen?

Hvis man var gæst på årets TOPMØDE, så oplevede man chef for nordisk investeringsstrategi i Quintet Danmark, Henrik Drusebjerg, fortælle om verdensøkonomien og de mange faktorer, der påvirker denne.

Han kunne berette om en verdensøkonomi, der havde taget imod voldsomme slag, da Covid-19 satte ind, men også om en økonomi, der fik sprøjtet hidsig doping direkte ind i årerne i skikkelse af seddelpresser i højeste gear i nationalbanker i verdens største økonomier, lave renter og ikke mindst hjælpepakker til pressede virksomheder, som vi kender det fra Danmark.

- Stater og nationalbanker er så hårdt investeret i at bringe økonomien ud på den anden side af denne krise, at sandsynligheden for at det lykkes, den er meget stor. I en af verdens største økonomier, USA, er der blevet uddelt checks til borgerne for at holde forbruget i samfundet i gang, og det kommer økonomien til undsætning. Generelt ser økonomien på verdensplan fornuftig ud, og jeg tror også, at vi i det første halvår af 2022 vil se en gradvis normalisering af fragtmarkedet, sagde Henrik Drusebjerg.

Det er der formentligt en del virksomheder i branchen, der vil bifalde. Spørgsmålet er så bare, om de skal til at indstille sig på, at en energikrise i Kina kan overtage for fragtkrisen?

Det mener Allan von Mehren ikke, at der er grund til at frygte. Også han peger på de amerikanske checks som en kilde til øget forbrug og dermed stort energiforbrug i Kina.

- I øjeblikket er det ekstraordinære faktorer, der forårsager prisstigningerne i verdensøkonomien. I USA har folk fået store checks i hånden, men den er også opbrugt på et tidspunkt. Det er meget særlige år på det økonomiske område, og man kan godt risikere, at priserne vil ligge højere i en periode endnu.

- Priserne på kul og gas falder lidt i øjeblikket, og fragtraterne er også en smule på vej ned, men det er endnu svært at spå om. 2021 har været et ekstraordinært år på mange punkter, og fra et økonomisk synspunkt regner vi med et mere stabilt 2022.

Alternativet er ikke så lige til

Med Kina presset på flere fronter vil det næppe forekomme utænkeligt, at brands har overvejet en anden model.

At flytte produktionen til et sted med en højere forsyningssikkerhed kan give mening, selvom produktionsomkostningerne også er højere. Det kunne være i Østeuropa, men så lige til er det heller ikke, forklarer Allan von Mehren.

- Der er mange ting, der taler både for og imod at have produktion i Kina. Handelskrige, corona-situationen, fragtproblemer og nu en energikrise kan få de fleste virksomheder til at overveje alternativet, hvor man må betale en lidt højere pris for produktionen, men til gengæld har en ekstra forsyningssikkerhed.

- I mode- og tekstilbranchen vil et være oplagt at kigge mod for eksempel Tyrkiet eller andre lande i Østeuropa, men i de regionerne er der knaphed på arbejdskraft. Desuden vil priserne stige, når kapaciteten er begrænset.

Allan von Mehren mener, at manglen på energi blandt andet kan tilskrives en mangelfuld omstilling fra sort til grøn energi.

- Gas- og elpriserne er steget meget, også i Europa, fordi lagrene er lave, og Rusland ikke kan levere i det omfang, de normalt kan. Der er gisninger om, at de måske bare ikke vil levere, men der er mangel på gas.

- Omstillingen fra sort til grøn energi betyder også en del. Vi investerer på verdensplan i grøn energi, men skruer så ned for investeringerne i den sorte af slagsen, og undladt at investere tilstrækkeligt i den grønne energi, så risikerer man en knaphed, som vi ser nu. Det har for eksempel blæst mindre i år end normalt, og det skaber en mangel. Knaphed på energi er pludselig blevet en ting, vi skal forholde os til, slutter Allan von Mehren.

"