Menu

Le Management og Blitz PR bag lounge under modeugen

I den kommende modeuge inviterer modelbureauet Le Management og pressebureauet Blitz PR influencere og modeller til en wellness lounge, hvor man kan få et pusterum mellem shows.

Le Management x Blitz PR
Le Management x Blitz PR

24. januar 2018

Af Rikke Kynde, rk@dmogt.dk

Den 31. januar slår modelbureauet Le Management og pressebureauet Blitz PR dørene op til en wellness lounge i Dermalogicas lokaler på Østergade i Indre København.

Loungen har åbent fra 10-14, hvor der vil være mulighed for at få en ansigtsbehandling, goodie bags og snacks fra restauranten My Poké.

”Når man som influencer eller model har et travlt program med massevis af shows om dagen og events og fester om aftenen, kan det være hårdt ved kroppen med manglende søvn, masser af makeup på huden og ikke nok tid til altid at vælge sunde måltider. Derfor vil vi gerne bidrage med dette indspark, hvor man udover at komme ned i gear og få lidt lækre giveaways også får boostet huden med en ansigtsbehandling samt får gode og sunde snacks, ingefærshots og kokosvand,” lyder det fra arrangørerne bag i en pressemeddelelse.

Det er første gang Le Management og Blitz PR afholder en sådan lounge, bliver det en succes, satser de på at gøre det til et tilbagevendende modeugeevent.
"