Livsstilsbranchen bidrager med 110 milliarder til dansk økonomi

Livsstilsbranchen spiller en central rolle i Danmark. For hverdagen ville ikke hænge sammen uden livsstilsbranchens produkter. Forsvar, politi og beredskab ville stå uden uniformer og produkter til redning og brandbekæmpelse. Sundhedssektoren ville mangle værnemidler, sårpleje og en række andre kritiske medicinske produkter. Spædbørnsforældre ville savne bleer, ligesom vi ville stå uden række essentielle hygiejneprodukter.

Landet over ville det blive langt sværere at dyrke sport, og vores biler ville have meget tvivlsomme sæder, ligesom danskerne hverken ville kunne klæde sig på til hverdag eller fest. Tænk bare på små hverdagsopgaver som at tørre af efter opvasken eller tørre kroppen efter morgenens brusebad? Og vi ville heller ikke kunne polstre vores møbler, lægge tæpper på gulvene eller skærme for solens stråler med gardiner.

Den danske livsstilsbranche er afgørende for samfundet. Ikke kun fordi, den leverer produkter, der spiller en nøglerolle for alle danskere, men også fordi branchen står for en af de vigtigste varegrupper i dansk eksport, skaber tusinder af jobs og er med til at finansiere vores velfærdssamfund med milliarder hvert år.

En ny analyse, som Epinion har udarbejdet for DM&T, sætter tal på branchens betydning, og med et samlet BNP-bidrag på 110 milliarder kroner, tegner den billedet af en branche, der spiller en vigtig rolle i det danske samfund.

”Den nye analyse viser, at livsstilsbranchens ikke bare skaber værdi i den enkelte virksomhed, men i høj grad også for samfundet som helhed. Branchens virksomheder fortjener stor anerkendelse for at have sat så solidt et aftryk på dansk økonomi, og det understreger også, hvorfor branchen bør spille en væsentlig rolle, når politikerne træffer beslutninger om Danmarks fremtidige vækst og velstand,” siger Thomas Klausen, administrerende direktør i DM&T.

Med 110 mia. kroner bidrager livsstilsbranchen mere til Danmarks BNP end for eksempel dansk landbrug, som bidrager med 77 mia. ifølge Landbrug & Fødevarer.

Branchen kan næsten finansiere et års kommunale anlægsinvesteringer

Livsstilsbranchens bidrag til de offentlige finanser er beregnet til 20,8 milliarder kroner. Beløbet omfatter blandt andet medarbejdernes indkomstskatter, virksomhedernes selskabsskat og moms på forbruget af branchens varer.

Størrelsesordenen bliver tydelig, når beløbet sættes over for konkrete offentlige budgetter. I aftalen mellem regeringen og kommunerne budgetterer man anlægsinvesteringer for 22,3 milliarder kroner i 2026 . Livsstilsbranchens beregnede skatte- og afgiftsbidrag svarer til ca. 93 procent af det beløb, og på den måde kan branchen bidrage markant til at forbedre indeklima og legepladser i daginstitutioner, klasselokaler, skoletoiletter og udearealer på landets folkeskoler og de fysiske rammer for børnenes fritidsinteresser.

”Når vi taler om virksomhedernes konkurrencekraft, taler vi samtidig om grundlaget for vores alle sammens velfærd. Vores branche bidrager med milliardbeløb til fællesskabet. Det er en vigtig del af regnestykket, når vi diskuterer, hvilke vilkår danske virksomheder skal arbejde under,” siger Thomas Klausen.

I disse år fylder de stigende udgifter til forsvaret og vigtigheden heraf meget i den politiske debat. I 2027 skal forsvarsudgifterne således løftes med 21,4 mia. kr., og dette kan næsten alene finansieres af livsstilsbranchens bidrag til de offentlige finanser.

Livsstilsbranchen skaber tusindvis af jobs i hele Danmark

Livsstilsbranchens egne virksomheder beskæftiger omkring 52.000 årsværk. Hertil kommer cirka 21.000 årsværk hos underleverandører og yderligere 29.000 som følge af forbruget fra medarbejdere i branchen og hos leverandørerne.

Samlet er omkring 102.000 årsværk dermed knyttet til branchens aktivitet. Det svarer ifølge Epinion til 6,2 procent af den samlede private beskæftigelse målt i årsværk.

Branchens økonomiske betydning kommer særligt til udtryk i en række kommuner uden for de største byer.

I Ikast-Brande tegner livsstilsbranchen sig for hele 22,1 procent af den private beskæftigelse. I Tønder er andelen 9,2 procent, i Herning 8,4 procent og i Hedensted 7,2 procent.

Samtidig rummer branchen arbejdspladser for mennesker med forskellig uddannelsesbaggrund. Faglærte står for 38 procent af branchens årsværk, mens ufaglærte står for 28 procent. Begge grupper fylder mere end i de private byerhverv samlet, hvor andelene er henholdsvis 34 og 25 procent. Medarbejdere med videregående uddannelser udgør 31 procent af branchens årsværk.

Tallene viser en branche med plads til både praktiske, kommercielle og specialiserede kompetencer.

”Mange steder i Danmark er vores virksomheder en væsentlig del af det lokale arbejdsmarked. De giver mennesker med forskellige uddannelser mulighed for at skabe sig et arbejdsliv og en karriere, og spiller en nøglerolle i at indfri ambitionen om et Danmark med attraktive arbejdspladser i hele landet,” siger Thomas Klausen.

Branchen er vigtig for dansk vareeksport

Rapporten viser også en branche med en stærk international orientering. Livsstilsvirksomhederne står for 5,5 procent af den danske vareeksport, og det er ikke overraskende fremstillings- og engrosvirksomhederne, der bidrager markant til eksporten, mens detailhandlen primært har aktiviteter i Danmark.

Virksomhedernes internationale forretning understøtter aktivitet, kompetencer og skatteindtægter herhjemme. Derfor har vilkårene for at handle på tværs af grænser også betydning for den danske samfundsøkonomi.

I DM&T vil man bruge den nye analyse til den fortsatte politiske dialog om branchens rammer. I forbindelse med Folketingsvalget tidligere på året spillede DM&T ind med ønsker om enklere administrative krav, forudsigelige konkurrencevilkår og rammer, der gør det muligt for virksomhederne at investere i cirkulær omstilling. Det er også centrale prioriteter i DM&T’s udspil til samarbejdet med regeringen .

”Tallene viser, at livsstilsbranchen ikke bare er en nøgleaktør i dansk erhvervsliv, men i samfundet som helhed. Så når vi ønsker rammer, der giver virksomhederne mulighed for at udvikle deres forretning, nå nye kunder og investere i omstillingen, kommer det ikke kun branchens virksomheder til gode. For når branchen skaber værdi, kommer gevinsterne langt bredere ud i det danske samfund,” siger Thomas Klausen.