Sidste år leverede Mads Nørgaard Copenhagen A/S en flot fremgang. I 2017 øger selskabet igen sin bruttofortjeneste, som lander på 31,3 mio. kr. mod 26,7 mio. kr. året forinden. I løbet af 2017 er medarbejderantallet øget med seks personer til 34, og det har ganske naturligt øget personaleomkostningerne. Resultatet før skat ender på niveau med det foregående år, hvilket betyder 8,3 mio. kr.
Ledelsen finder årets resultat tilfredsstillende.
Egenkapitalen udgør 25,3 mio. kr. ved regnskabsårets udgang.