Midlertidig antidumpingtold på polyamidgarn fra Kina

Fra den 28. marts 2026 har EU-Kommissionen indført midlertidig antidumpingtold på import af garn af polyamid fra Kina. Tolden gælder som udgangspunkt i 6 måneder og kan forlænges med yderligere 3 måneder.

dmogt rådgiver Midlertidig antidumpingtold på polyamidgarn fra Kina 1300x650px
1 apr. 26

Den midlertidige told ligger på mellem 57,7 % og 90,1 %, afhængigt af eksportør. De konkrete satser fremgår af tabellen på side 40 i Kommissionens forordning .

Tolden gælder som udgangspunkt i 6 måneder og kan forlænges med yderligere 3 måneder.

Tiltaget kan få betydning for virksomheder, der anvender polyamidgarn i bl.a. tøj, boligtekstiler, medicinsk udstyr og visse tekniske applikationer.

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark i 2024 for ca. 166.000 kr. af de omfattede produkter fra Kina. Samtidig eksporterede danske virksomheder for ca. 2,3 mio. kr.

Hvad er omfattet?

Følgende varekoder er omfattet:

  • 5402 31 00 – Garn, tekstureret, af endeløse nylon- eller andre polyamidfibre, af finhed <= 50 tex pr. tråd (undtagen sytråd samt garn i detailsalgsoplægninger)

  • 5402 45 00 – Garn af endeløse nylon- eller andre polyamidfibre, herunder monofilamenter af finhed < 67 decitex, enkelttrådet, ikke snoet eller snoet <= 50 omgange pr. meter (undtagen sytråd, garn i detailsalgsoplægninger, garn med høj styrke...

  • 5402 51 00 – Garn af endeløse nylon- eller andre polyamidfibre, herunder monofilamenter af finhed < 67 decitex, enkelttrådet, snoet > 50 omgange pr. meter (undtagen sytråd, garn i detailsalgsoplægninger, garn med høj styrke samt tekstureret...

  • 5402 61 00 – Garn af endeløse nylon- eller andre polyamidfibre, herunder monofilamenter af finhed < 67 decitex, flertrådet eller kabelslået (undtagen sytråd, garn i detailsalgsoplægninger, garn med høj styrke samt tekstureret garn)

Mulighed for at reagere

Interesserede parter kan indsende bemærkninger til Kommissionen senest 15 kalenderdage efter ikrafttrædelsen via TRON.tdi: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/tdi

Spørgsmål kan rettes til Erhvervsstyrelsen på: handelspolitik@erst.dk

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michael Hillmose 2025
Michael Hillmose

International chef

97117294

mhi@dmogt.dk

michaelhillmose

Sofia Boskovic
Sofia Boskovic

Chefkonsulent, Public Affairs

28869722

sb@dmogt.dk

sofiaboskovic